Foto: Wikimedia Commons / Andres Manuel Rodriguez

Krydstogtarbejder forklarer det værste ved jobbet: "Det er det, der gør mest ondt"

Underholdning

30/05/2025 12:44

Lukas Andreas

Alt er ikke fryd og gammen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Krydstogtbranchen har for alvor fået vind i sejlene de seneste år, og især efter pandemien er de flydende feriepaladser blevet et hit.

De gigantiske skibe lover oplevelser for enhver smag og er derfor en oplagt mulighed for hele familien – eller for dem, der drømmer om et job, hvor eventyrlysten kan få frit spil.

For mange lyder jobbet som noget nær det perfekte: Du får betalt kost og logi, lærer nye kulturer at kende, får gode venner (og måske lidt mere) og har mulighed for at spare op.

Men som med så meget andet, er virkeligheden ikke altid lige så gylden, som reklamerne lover.

Den argentinske fitnessinstruktør Aldana López har taget bladet fra munden og delt “tre dårlige sider” ved livet som ansat på et krydstogtskib på det sociale medie Tiktok.

Hendes video er gået viralt og har allerede rundet over 288.000 visninger.

“Det er ikke alt sammen en dans på roser,” advarer hun.

Aldana peger først og fremmest på det åbenlyse problem: Du har som regel ikke dit eget værelse.

Kun de heldige få – som ingeniører og musikere – får deres egen kahyt.

“Forestil dig at dele et lillebitte værelse med én, du næsten ikke kender, og som måske kommer fra en helt anden kultur. Det kan være noget af en udfordring,” forklarer hun.

Dernæst er der arbejdet. Eller rettere – det konstante arbejde.

“Der er ingen egentlige fridage,” siger hun og tilføjer, at selv om man nogle gange har lidt færre timer, så er det langt fra en normal arbejdsuge. Sygdom kan give en pause, men så ryger lønnen også.

Men det, der ifølge Aldana gør mest ondt, er alle de relationer, der bliver efterladt på kajen. På et skib bliver kollegaer hurtigt til venner.

“Vi arbejder sammen, spiser sammen, går i land sammen… og ja, man kan også blive forelsket,” siger hun. Men når kontrakter udløber, og folk skifter skib, kan det hele slutte brat. “Det er det, der gør mest ondt, for chancerne for at se dem igen er små,” siger hun med et suk.

Men som det er med mange ting, så må man tage det gode med det onde.

Du kan se videoen, som er på spansk, herunder:

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK