Unge uden retning koster samfundet 15 milliarder om året

Det er dyrt for samfundet, når unge hænger fast på overførselsindkomst, viser analyse fra Rockwool Fonden. Forsker bekræfter, at den nuværende indsats ikke virker. Pædagoger vil være med til at løfte de unge, siger fagforeningen BUPL.

Når unge mister kontakten til arbejdsmarkedet i længere tid og ikke er i gang med en uddannelse, er det ikke kun skidt for den unge. Det er også dyrt for samfundet, viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ifølge Jyllands-Posten Analysen viser, at syv-otte procent af unge i aldersgruppen 25-29 år i to år i træk hverken er i job eller i uddannelse. Det koster hvert år samfundet op til 15 milliarder kroner.
 
             Læs også: Ny inklusionsuddannelse: HF med sikkerhedsnet

Forskningschef hos Rockwool Fondens Forskningsenhed Jan Rose Skaksen peger på, at den gruppe af unge dermed hvert år koster samfundet næsten lige så meget som mislykket integration af ikke-vestlige indvandrere. 

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Ifølge en analyse, som Rockwool Fonden foretog sidste år, koster det samfundet 16,5 milliarder om året. Fra både Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Arbejdsgiverforening og socialcheferne lyder det, at flere burde kunne ende i job, hvis man sætter ind allerede i folkeskolen.

- Et af de store problemer er de mange, som i folkeskolen ikke lærer at tilegne sig viden og at møde til tiden, siger Helle Lindet, der er formand for Socialchefforeningen.
 
Beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen (V) mener, at den milliardstore belastning af samfundsøkonomien er udtryk for, at man "har ladet stå til" både i uddannelses- og beskæftigelsessystemet. 
 
 
- Men nu bør det stå tindrende klart, hvor store konsekvenser det har for både mennesker og samfundet, at man har ladet unge mennesker gå passive på offentlig forsørgelse, siger beskæftigelsesministeren til Jyllands-Posten.
 
Analysen fra Rockwool Fonden indeholder ikke forslag til, hvordan flere unge kan komme ind på arbejdsmarkedet. Men fonden har startet et pilotprojekt i Roskilde, som med tiden skal danne grundlag for forskning i, hvorfor unge hænger fast på overførselsindkomst. 
 
Pædagoger ser sig selv som en løsning for udsatte unge
Pædagoger kan være med til at løfte opgaven, hvis de får lov. Det siger formand for pædagogernes fagforening, BUPL, Elisa Bergmann. Hun mener, at pædagoer er en del af løsningen til at få fat i de unge, der har det svært med uddannelse og arbejde.

Anders Dinsen om velfærd, inklusion og systemer

Anders Dinsen blogger på DenOffentlige om velfærd, inklusion og livet som bruger af offentlige services.
 
Læs mere om Dinsen og hans tankevækkende blogindlæg her.
 
- Unge har været små børn på et tidspunkt, og det er allerede der, der skal tages fat. Og når de når skolealderen, er det vigtigt, at der er nogen, der har øje for, hvad der sker i deres liv. Her er det vigtigt, at de unge har nogle voksne, der kan hjælpe dem til at blive en del af fællesskabet og kan stille krav til dem. Nogen, der kan hjælpe dem til at ændre kurs, siger Elisa Bergmann, formand for BUPL.
 
Til Jyllands-Posten fortæller beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen, at en del af ansvaret ligger hos folkeskolen, da "for mange forlader den uden at kunne tage en uddannelse". Og det er her, pædagogerne kan hjælpe.
 
 
- Folkeskolen har mange andre opgaver, og lærerne skal jo undervise. Her har pædagogerne bedre tid til at tage hånd om de sociale udfordringer, som mange af dem disse unge også har, siger Elisa Bergmann.
 
Hun peger specielt til fritids- og ungdomsklubber som et sted, hvor udsatte unge kan samles op.
 
- Skolen kan nogen gange være symbolet på alt det, der ikke fungerer for den unge. Så det er vigtigt at have alternative steder. Her kan klubberne være et godt sted, men vi har jo desværre set, at folkeskolereformen er gået hårdt ud over dem, siger formanden.
 
Forsker: Nuværende ungeindsats er slået fejl
Det er en myriade af årsager og intet klart svar på, hvordan udsatte unge kan hjælpes. Hvad der dog står helt klart er, at den nuværende indsats ikke virker, siger Anne Görlich, forsker ved Center for Ungdomsforskning. 
- Det, vi kan se meget klart, er, at den nuværende indsats simpelthen er fejlslagen. Det hjælper på ingen måde at sætte de unge foran en computer på et jobcenter og så lade dem alene forsøge at finde ud af, hvad de vil med deres liv, siger Anne Görlich.
 
At få de udsatte unge ind på arbejdsmarkedet er ganske vigtig. Ifølge en ny undersøgelse fra Rockwoolfonden står syv til otte procent af en ungdomsårgang uden for arbejdsmarkedet og uden uddannelse. 
 
Det har de gjort i to år. Ifølge fonden koster det samfundet 12-15 milliarder kroner om året.
 
- Der skal gøres noget, det er klart. For det er et kæmpestort problem. Men der er ikke noget klart svar, for det er en meget kompleks problemstilling. De unge har meget forskellige problemer, og de har brug for forskellige indsatser, siger Anne Görlich.
 
Anne Görlich, der arbejder på en ph.d. under titlen "Brobygning til uddannelse", om hvordan unge kan hjælpes, fortæller, at mange af de udsatte unge har fået nederlag i folkeskolen. Enten sociale, faglige eller begge dele.
 
- Skolen har været én lang tur op ad bakke for dem. Og når de så søger kontanthjælp, får de at vide, at det kan de ikke uden at indgå i et uddannelsesforløb. Så de skal tilbage op ad den samme bakke, siger hun.

Derudover gør de manglende job til ufaglærte det svært for fagligt svage unge at finde arbejde. Andre igen er gået i flyverskjul for samfundets og arbejdsmarkedets forventninger.

- Nogle er stagneret i en forvirrethed. De oplever, at der er 500 uddannelser at vælge imellem, og de skal vælge rigtigt. Så kan det være lettere bare slet ikke at vælge, siger Anne Görlich.
 
Samlet fortæller Anne Görlichs erfaringer, at de udsatte unge har behov for mere skræddersyede løsninger og nogen, der kan holde dem i hånden og hjælpe dem på ret kurs:
 
- De skal have nogle meget mere konkrete tiltag, hvor nogen bruger tid på at hjælpe dem til at finde ud af, hvad de vil, og hvad de kan.
/ritzau/
 
 
Emneord: Udsatte unge, Udsatte familier, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Jan Rose Skaksen, BUPL, Elisa Bergmann, Beskæftigelsessystemet, Skoleavisen, Socialkrise, Ungdomsuddannelser
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 29.01.16 Peter Arentzen
    Udenforskabets pris kan kun løses ved at inddrage de frivillige

    Udenforskabets skyld – alle skyder skylden på hinanden, men ingen offentlig instans eller interesseorganisation kan løse opgaven alene uden de frivilliges indsats.
    Rockwoll Fonden har i en netop offentliggjort undersøgelse konstateret, at det koster samfundet 16,5 milliarder om året, at 8% af unge i alderen 25 til 29 år har været uden for arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet i mere end to år. Et beløb der svarer til prisen for den mislykkede integration eller sagt på en anden måde manglende inklusion koster det samme som manglende integration.
    Og straks begynder den vertikale mudderkastning og jeg citerer:
    ”Beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen (V) mener, at den milliardstore belastning af samfundsøkonomien er udtryk for, at man "har ladet stå til" både i uddannelses- og beskæftigelsessystemet”.
    ” Fra både Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Arbejdsgiverforening og socialcheferne lyder det, at flere burde kunne ende i job, hvis man sætter ind allerede i folkeskolen.
    »Et af de store problemer er de mange, som i folkeskolen ikke lærer at tilegne sig viden og at møde til tiden,« siger Helle Lindet, der er formand for Socialchefforeningen.
    Folkeskolen og Danmarks Lærerforening glimrer ved deres fravær i koret og undlader at sende skyldaben videre til pædagogerne, som så kunne sende den videre til forældrene.
    Det gør Bupl heldigvis ikke. De forsøger konstruktivt at byde ind med, at de måske kan være en del af en løsningsmodel i samspil med lærerne og skolen – respekt 
    Det kan godt undre, når man som jeg har arbejdet med mentorordninger til potentielle mønsterbrydere i folkeskolens ældre klassetrin i en årrække, at der ikke er nogen, der forholder sig til hvad civilsamfundet og frivilligheden kan udrette i forbindelse med udsatte unge.
    Vi nogle, der har arbejdet med socialt ansvar og frivillighed i en årrække, der godt kunne have fortalt – og faktisk også har forsøgt at fortælle – alle myndigheder og beslutningstagere, som vi har kunnet komme i nærheden af, at der findes omkring 7.-8.000 unge i hver årgang, svarende til ca. 25.000 unge i 7. til og med 9. klasse, som er såkaldte ”udsatte”. De har måske evner, men mangler støtte, struktur og opbakning i baglandet. I gamle dag ville man have sagt, at de ikke kom fra et hjem klaver og bogreol. I dag kan man sige, at det ikke er hverken aviser eller bøger, der skjuler fjernbetjeningen.

    Skandia, CBS og Fonden for Socialt Ansvar offentliggjorde allerede for et par år siden hvad prisen på udenforskabet var i Danmark uden at det fik samme politiske dominoeffekt, som i dette tilfælde med Rockwoll Fondens rapport.
    Til gengæld handlede Fonden for Socialt Ansvar og dets daværende direktør Erik Thorsted ved at opbygge Erhvervsguiderne – en frivillig mentorordning for unge i folkeskolens ældste klassetrin. Arbejdstitlen var faktisk mønsterbryderne, men det droppede man fordi det indirekte marginaliserede forældrene.
    Erhvervsguiderne blev fra starten støttet af Det Obelske Familiefond og efter en lidt svær fødsel, hvor man blev ramt af skolereform og -sammenlægninger, inklusion, arbejdskamp, omlægning af Ungdommens Uddannelsesvejledning samt en generel defaitisme blandt lærerkorpset oven på hvad de opfattede som endnu et gok i nødden, har projektet udviklet sig til lidt af en succeshistorie med omkring tusind koblinger mellem en ung og en erhvervsguide/mentor. Hele konceptet vil kunne udvikles til noget langt større, hvis man blot fik et sted mellem 3-5 millioner kroner om året. Jeg påstår ikke, at man kan spare alle 16,5 milliarder, men jeg tør godt vædde en frokost i enten Tivoli eller DI – de er jo næsten vokset sammen – på at erhvervsguiderne godt kan være med til at barbere et par milliarder af omkostningerne til udenforskabets unge ved at gøre potentielt uuddannede og samfundsforsørgede unge til uddannede og selvforsørgende unge. Og så har vi slet ikke snakket om forøget (arbejds)livskvalitet.
    Problemet lige nu er bare, at der ikke er nogen, der vil bevilge de få millioner, der skal til at komme videre med at udvikle Erhvervsguiderne til gavn for den enkelte unge, for arbejdsmarkedet og ikke mindst til glæde for samfundet som helhed.
    En investering i størrelsesordenen 3-5 millioner for at en skaffe en besparelses på - lad os bare sige - en milliard, bør ingen kunne sige nej til, heller ikke selv om det skulle ende med civilsamfundet og frivilligheden render med æren. Det gør ikke besparelsen til gavn for bevarelsen af velfærdsamfundet lidt længere ringere, snarere tvært imod. Eller sagt på en anden måde: Opgaven kan ikke løses uden frivilligheden kommer aktivt med. Det gælder ikke kun Erhvervsguiderne. Der er også andre frivillige mentorprogrammer hos for eksempel Børns Voksenvenner, Lær for Livet og hos Røde Kors og mange andre. Men der er også rigeligt med unge, som har behov for en frivillig voksenstøtte. Vi har som samfund ikke råd til at miste 7-8.000 personer i hver årgang.
    Se nu at få bevilget de penge til de mentorordninger, der allerede har fundet ud af at bryde koden og operere i Bermuda trekanten mellem skole, frivillig og erhvervslivet til gavn for de unge. Samfundet har ikke råd til at undlade at yde den nødvendige støtte til disse projekter.

    Peter Arentzen
    HR konsulent, ejer af Paratconsult som flytter mennesker på arbejdsmarkedet og forhenværende projektkonsulent for Erhvervsguiderne, Rollemodellerne og Brandkadetterne

  • 25.01.16 EQ adfærds konsulent.Dorte Erlingsson
    Når viden og stratsgi ikke følges ad

    Hvad er det der gør, at Viden og strategi ikke følges ad? Vi ser ikke verden som den er, men som vi er og der fra handler vi. (vores samfunds strategi)
    Man siger, at børn er et produkt af signe forældre og sigen ydre omgivelser. Nu er det ikke noget man siger, nu er børn blevet et produkt. Hvordan får man mest ud af børnene? for de får ikke lov til at udvikle sig selv? De er blevet et produkt for samfundets valg og beslutninger. Man har taget ansvaret fra børn til selv at udvikle sig. Børn er en afspejling af deres forældre,deres ydre omgivelser og samfund. Man smider guld på gaden, hvis man ikke snart lære, at børn afspejler vores defekter. HHH. Hvad er årsagen – Hvad er problemet eller konflikten – Hvordan når vi i mål? Eller hvor hen >>retnings processer

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også