V afviser kritik: Råd til husleje med kontanthjælpsloft
Økonomien er stram, men der er råd til en almindelig husleje, selv under kontanthjælpsloft, mener Venstre.
Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, afviser, at kontanthjælpsloftet vil føre til, at flere bliver sat ud af deres bolig.
Det påpeger flere organisationer - blandt andet KL - ellers i et høringssvar.
Opgør med et fattigt samfund
Fra ’99 til 2010 steg antallet af fattige i Danmark med 38 procent. En stabilt stigende kurve, der prikker hul i vores forestillinger om, at velfærdsmodellen kan holde borgerne ude af fattigdom. Denne samfundsudvikling kræver en grundig, konstruktiv debat, mener Per K. Larsen, der faciliterede Fattigdomsdebatten pÃ¥ DenOffentlige.dk.
- Lovforslaget forventes at føre til flere udsættelser og dermed også flere hjemløse, skriver KL.
- Da de fleste kommuner allerede nu har meget svært ved at finde billige boliger, er det urealistisk, at kommunerne vil kunne finde boliger til de borgere, som nu sættes ned i boligydelse.
Men det er ikke det bebudede kontanthjælpslofts skyld, hvis folk ikke har råd til at betale husleje, mener Hans Andersen.
- Grundlæggende set handler det om, at vi skal have mennesker i arbejde i stedet for på offentlig forsørgelse. Ja, økonomien er stram, når man er på kontanthjælp, for det skal give en mærkbar gevinst at tage et arbejde, siger Hans Andersen.
Det fremgÃ¥r dog af lovforslagets bemærkninger, at regeringen kun regner med, at omkring 700 flere personer vil komme i arbejde som følge af forslaget.Â
Det er blandt andet det, der får KL, Boligselskabernes Landsorganisation og socialcheferne til at advare om flere udsættelser.
- Men jeg mener ikke, at det er indførelsen af kontanthjælpsloftet, der vil føre til, at mennesker på kontanthjælp ikke kan blive i deres lejlighed, siger Hans Andersen.
Han henviser til regneeksempler, der viser, at en familie med tre børn vil have 15.000 kroner at leve for, når skat og husleje er betalt, hvis de har en husleje på 7400 kroner, hvilket ordføreren betragter som en almindelig husleje.
- Kontanthjælpsloftet vil ikke isoleret set føre til, at flere mennesker bliver sat ud af deres bolig. Der kan være helt andre årsager. Det handler om, at kommunerne går ind med gældsrådgivning, siger Hans Andersen.
/ritzau/
Jeg er på kontanthjælp og har 1 barn og har på nuværende tidspunkt omkring 5000 efter alle udgifter er betalt og jeg har ingen gæld. Så med et nedslag på 1850. Det giver et rådighedsbeløb på 3200 så jeg forstår ikke deres udregninger. Har endda en billigere husleje end eksemplerne påviser.
Udover arbejdsløshed døjer jeg med depression, stærk asma, allergi, eksem, mave og rygproblemer.