Droppede det faste job for at bekæmpe ulighed i sundhed: Der er brug for nytænkning

Velfærd

18/09/2017 18:00

Professionshøjskolen Absalon

“Vi bliver nødt til at afprøve nye tiltag i bekæmpelsen af uligheden og se sundhed som en forudsætning for trivsel. Der bør justeres i det nuværende tunge velfærdssystem og i nogle tilfælde måske startes helt forfra?,” siger to unge fysioterapeuter.

Midt i boligkvarteret Tåstrupgaard i Høje Taastrup, på den københavnske vestegn ligger sprogskolen Hytten. Kun et lille hvidt skilt på døren afslører, at man her finder en lille satellit-enhed for det lokale sprogcenter, hvor tre lærere dagligt har dansksproglige aktiviteter for omkring 50 kursister. Huset er placeret i bunden af en af de mange boligblokke, der udgør området, hvilket får den kommunale institution til at blende ind i de lokale rammer. På papiret handler det om danske gloser, men i praksis er det også omdrejningspunktet for en ny sundhedsfremmeindsats for borgerne i området.

UCSJ University College Sjælland / Absalon

Professionshøjskolen Absalon hed tidligere University College Sjælland. Skolen er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og deler viden om uddannelse, herunder bl.a digital læring.

Læs mere mere fra Absalon her

Det med at ”blende ind” har været afgørende for de to fysioterapeuter Lea Junge Barfoed og Simon Bondo Povlsen. I sommeren 2015 sagde de deres almindelige jobs som fysioterapeuter op og sendte i stedet en projektansøgning til Det Obelske Familiefond. Deres overordnede mål var klart – de ville være med til at fremme den mentale og fysiske sundhedstilstand for borgerne i det udsatte boligområde Taastrupgaard. Det ville fonden gerne være med til, og de to unge fysioterapeuter fik i første omgang støtte til et 8 måneders projekt. Det skulle gøre en forskel for nogle af dem, der har mest brug for det:

“Vi brænder begge for at bidrage til mindre ulighed i sundheden i Danmark og for at skabe nogle meningsfulde tiltag, der kommer borgere med færrest ressourcer og omfattende udfordringer til gode. Vi blev ret hurtigt optaget af spørgsmålet om, hvem der egentlig taler med de borgere, der har det sværest. Hvem sætter sig ind i deres livssituation, og hører, hvad der er et godt liv for dem,” spørger Lea Junge Barfoed.

Ud af systemet ind i hverdagslivet
Lea Junge Barfoed og Simon Bondo Povlsen satte sig for at undersøge, hvad der udgør motivation og barrierer for det sunde valg for de borgere, der erfaringsmæssigt ikke dukker op til de gratis tilbud og sundhedsfremmende tiltag, som Høje-Taastrup Kommune allerede udbød i området. Med fondens hjælp kunne de kvalificere nogle bud på sundhedsforståelsen i det udsatte boligområde. Første hurdle var overhovedet at få lov til at tale med beboerne i Taastrupgaard.

Relationel Velfærd

KONFERENCE om Relationel Velfærd den12. oktober på Sjælland - læs mere her

I samarbejde med Professionshøjskolen Absalon sætter DenOffentlige fokus på relationel velfærd.

Der er behov for at gentænke velfærden – og de organisationer og professioner, der arbejder for at skabe den – så den i højere grad understøtter de liv, borgerne lever eller ønsker at leve, mere end blot at leve op til fastlagte regler og standarder.

For at sætte behovet for den udvikling ind i en forståelsesramme arbejder flere og flere med begrebet relationel velfærd.

Alle kan bidrage til temaet her på DenOffentlige ved at skrive til redaktionen.

“Vi skulle igennem rigtig mange systemer og niveauer for at komme til at snakke med dem, det rent faktisk drejer sig om. Men vi arbejdede os stille og roligt ind på området for at komme i kontakt med så mange som muligt. Vi endte med gå ret direkte til værks og var ude at banke på rigtig mange døre – og der blev vi varmt modtaget.”, fortæller Simon Bondo Povlsen.

Ud over at banke på døre tog de kontakt til allerede etablerede, lokale fællesskaber. Til den lokale kvindesports forening, hvor Lea Junge Barfoed dansede Zumba med de lokale kvinder. Til billardklubben og fodboldklubben, hvor Simon Bondo Povlsen deltog i både møder og fodboldtræning.

Det gav et godt kendskab og forhold til de lokale beboere, de mødte. Samtidig tog Lea Junge Barfoed og Simon Bondo Povlsen kontakt til områdets boligsociale team, til den lokale sprogskole og til en projektleder fra kommunen. Særligt sprogskolen viste sig at være en oplagt samarbejdspartner.

“På sprogskolen har vi kunnet etablere en mere fast kontakt til borgerne, fordi de jo i forvejen kommer her flere gange om ugen. Og konklusionen på vores undersøgelse er klar; hvis vi vil fremme sundheden i området, skal vi være de steder, hvor borgerne er i forvejen, i stedet for at lave indsatser i form af klassiske frivillige tilbud,” fortæller Simon Bondo Povlsen.

Via deres faste base på Sprogskolen og deres gode kontakt til lærerne på stedet har Lea Junge Barfoed og Simon Bondo Povlsen nu plads i skemaet til en kombination af undervisning og træning for at opkvalificere kursisternes viden om sundhed. Samtidigt har sprogundervisningen fokus på en række sundhedsmæssige tematikker.

Næste stop flere partnerskaber
Et stort ønske om at kunne gøre en forskel har været det løbende brændstof for de to unge fysioterapeuter. De har genansøgt Det Obelske Familiefond og har her fået støtte til at fortsætte projektet, nu som et treårigt interventionsprojekt, der fortsat bringer sundhed på skoleskemaet. Projektet skal afsluttes med en større evaluering af, hvilken effekt der er skabt hos borgerne.

Fremadrettet er det nemlig Lea Junge Barfoed og Simon Bondo Povlsens ambition at gøre de første positive effekter varige og at sprede dem til andre steder. For at gøre projektet bæredygtigt og sikre, at det ikke stopper med projektets officielle slutdato, har de to fysioterapeuter indgået et samarbejde med Professionshøjskolen Absalon. Hvert halve år bliver sprogskolens kursister tilbudt et omfattende sundhedstjek, som studerende på fysioterapeutuddannelsen og sygeplejeuddannelsen fra Professionshøjskolen Absalon hjælper med at gennemføre. Det giver de studerende en praktisk mulighed for at lære, og så håber Lea Junge Barfoed og Simon Bondo Povlsen, at det vil øge de studerendes kendskab til hverdagslivet blandt beboere i udsatte områder og derigennem mindske berøringsangsten for at arbejde med udsatte grupper.

“Det langsigtede mål er at kunne forankre lignende tiltag i andre lokalområder. Hvem ved, måske de kommende fysioterapeuter kan bidrage til at bære ambitionen videre? Det er optimalt at skabe et godt samarbejde med en uddannelsesinstitution, der gerne vil denne dagsorden. Vi gæsteunderviser på andet semester på fysioterapeutuddannelsen og kan bringe nogle aktuelle og nødvendige praksisperspektiver med ind i undervisningslokalerne,” siger Lea Junge Barfoed

Med ”plejer” kommer vi ikke videre
Det tog et halvt år for Lea Junge Barfoed og Simon Bondo Povlsen, inden de havde skabt de relationer til både kursister og lærere på sprogskolen, der gav dem mulighed for at træde ind i klasselokalet og bringe sundhed på skemaet. Vejen dertil har været fyldt med bump og har givet anledning til en række overvejelser om, hvad det kræver at arbejde med velfærd på en måde, der involverer de borgere, det rent faktisk handler om.

Der skal sættes tid af til at skabe de relationer, der er forudsætningen for, at det nødvendige samarbejdet etableres, påpeger både Lea Junge Barfoed og Simon Bondo Povlsen. De er også enige om, at en af de vigtigste forudsætninger for at fremme sundhed og velfærd i dag er, at der gives plads til nye aktører, der vil træde ind på scenen med ny energi og store visioner:

“Vi bliver nødt til at afprøve nye tiltag i bekæmpelsen af uligheden og se sundhed som en forudsætning for trivsel. Der bør justeres i det nuværende tunge velfærdssystem og i nogle tilfælde måske startes helt forfra? Vi skal finde nye måder at gøre tingene på. Det handler blandt andet om at opøve evnen til at kunne være i en situation, hvor vi ikke ved, hvad den specifikke løsning reelt rummer,” afslutter Simon Bondo Povlsen.

 

Mest Læste

Annonce