UCSJ University College Sjælland
Professionshøjskolen Absalon hed tidligere University College Sjælland. Skolen er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og deler viden om uddannelse, herunder bl.a digital læring.
Læs mere mere fra Absalon her
Sådan kan man opsummere et par af hovedkonklusionerne i en ny Ph.d., der netop er blevet forsvaret på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.
Ph.d.’en kaldet ”(U)Synlig evaluering i skolen. Et studie af elevplanens rekontekstualisering i praksis ” er skrevet af ph.d. og adjunkt på University College Sjælland, Campus Roskilde Stine Constance Helms, der de seneste seks år har arbejdet med forskning på folkeskoleområdet, og som senest har skrevet en ph.d. med fokus på erfaringerne med elevplaner på to skoler i hovedstadsområdet.
Afhandlingen stiller skarpt på 31 repræsentativt udvalgte elevplaner. I den forbindelse er seks lærere og seksten elever blevet interviewet, ligesom Stine Helms har deltaget i de skole-hjem samtaler, der inddrager elevplanerne, når elevens status, mål og opfølgninger skal gennemgås.
Manglende forslag til handling
Et af de centrale mål i afhandlingen har været at undersøge, hvordan planerne opleves af eleverne, og om de leder eleverne frem til at nå realistiske mål. . Og her er svaret et klart nej. Stine Constance Helms konkluderer, at planerne i hendes undersøgelse ikke synes at have gjort nogen positiv forskel for elevernes faglige niveau og motivation for læring.
”Intentionen med planerne var jo at hæve det faglige niveau, men der er ingen detaljerede anvisninger på, hvordan eleven skal gøre. I hovedtræk indeholder planerne jo bare de informationer, som parterne kender i forvejen. Har eleven en høj status, bliver vedkommende rost for sin indsats og opfordret til at fortsætte det gode arbejde, mens de lavt-præsterende typisk bare får forstærket følelsen af, at de ikke præsterer godt nok”, siger forskeren, der vurderer, at planerne kan have en negativ indvirkning på de svageste:
”Den politiske intention er jo, at når udfordringerne er synliggjorte, og nogle mål er sat op, så vil eleven kæmpe for at nå de mål. Men sådan fungerer virkeligheden ikke for dem, der har mest brug for at få hævet niveauet. Når de lavt-præsterende elever sidder til skole-hjem samtaler og lytter til kravene i elevplanerne, så bliver det meget tydeligt, at de ikke gør det godt nok. Typisk for de lavt-præsterende elever er i øvrigt, at de mødes med krav i forhold til deres adfærd og ikke i forhold til deres faglige niveau. De får at vide, at deres adfærd ikke er i orden, men elevplanen giver dem ikke nogle realistiske mål at gå efter. De risikerer derfor år efter år at blive konfronteret med, at de skal forbedre sig. Det skader selvtilliden og det ødelægger glæden ved at gå i skole”, siger hun og tilføjer.
”Hele systemet bygger på en tese om, at viljen til at forbedre sig er noget, der ’bor’ i eleverne, og som kan fremkaldes, hvis man beder om det. Men der er intet belæg for at tro, at de lavt-præsterende elever får lysten eller evnen til at sidde stille og deltage aktivt i timerne, bare fordi man skriver det i en elevplan”, siger hun.
Konkrete planer
En vigtig faktor i forhold til elevplanerne er naturligvis også lærernes indstilling, og den er bestemt ikke positiv:
”Lærerne bliver ikke motiverede af det store papirarbejde, der i store træk består i at krydse en masse felter af på en skærm og dokumentere det, som alle godt ved i forvejen. De vil hellere bruge tiden på at gøre eleverne dygtigere”, siger Stine Constance Helms, der oplever, at lærerne hellere ville have nogle værktøjer til at fokusere målrettet på dem, der har det svært.
”Hvis man skulle lave en brugbar plan, så er der brug for et mere konkret værktøj med svar på nogle helt andre spørgsmål. Hvordan kan læreren arbejde med at undervisningsdifferentiere? Hvad vil et konkret og realistisk mål være for eleven det næste halve år? Hvilken støtte og hvilke rammer kræver det at nå målet? Det kunne være gode spørgsmål at få belyst, men det har ikke noget med elevplanerne at gøre”, siger Stine Helms, der vurderer, at hendes forskningsresultater fra skolerne i hovedstadsområdet i hovedtræk passer på de fleste danske skoler:
”Jeg har i forbindelse med min ph.d. været i dialog med skolelærere fra hele Danmark, og billedet er det samme overalt. Elevplanerne synes ikke at øge det faglige niveau, og det øger ikke motivationen for at lære, så som sagerne står nu, bruges rigtigt mange ressourcer på et værktøj, som ikke har nogen dokumenteret effekt.
