Fertilitetstallene i Europa fortsætter med at falde: Her er landene med de laveste fødselsrater

Udviklingen i Europas fødselstal bevæger sig i en retning, der i stigende grad vækker bekymring. 

Den samlede fertilitetsrate i EU faldt i 2024 til 1,34 barn per kvinde. Dermed har niveauet nået sit laveste punkt i mere end 60 år, og tallet ligger markant under den såkaldte reproduktionsgrænse på 2,1 barn per kvinde, som normalt anses for nødvendig for at holde en befolkning stabil.

Det skriver Euro News.

Samtidig viser tallene, at forskellene mellem de europæiske lande fortsat er betydelige. 

Inden for EU indtager Bulgarien den øverste placering med en fertilitetsrate på 1,72, mens Malta ligger i den modsatte ende af skalaen med blot 1,01 barn per kvinde. Ser man på hele Europa, ligger Montenegro højest med 1,75, efterfulgt af Bulgarien, Georgien, Albanien og Serbien.

Blandt de største europæiske økonomier fremstår Frankrig fortsat som det land med den relativt højeste fertilitet med 1,61 barn per kvinde.

Storbritannien ligger tæt efter, mens Tyskland befinder sig en anelse over EU-gennemsnittet. I Sydeuropa er situationen mere alvorlig. Spanien og Italien hører til blandt de lande med de laveste fødselstal i hele regionen med hhv. 1,1 og 1,18 børn per kvinde.

Du kan se hele oversigten hos Euro News.

I Norden er der også udfordringer, selvom, at vi ligger et godt stykke over de Sydeuropæiske nationer. Island ligger fortsat højest med en fertilitetsrate på 1,56. Danmark følger derefter med 1,47, hvilket placerer landet over EU-gennemsnittet og på niveau med flere vesteuropæiske lande. Norge og Sverige ligger en smule lavere, mens Finland med 1,25 befinder sig under EU-gennemsnittet.

Udviklingen i de nordiske lande har særligt vakt forskernes interesse. Trods generøse barselsordninger, omfattende offentlig børnepasning og stærke familiepolitiske rammer er fertiliteten faldet hurtigt i løbet af det seneste årti. Finland og Sverige har oplevet nogle af de største tilbagegange i Europa.

Forklaringerne er mange og komplekse. Økonomisk usikkerhed, høje boligpriser og stigende forventninger til forældreskab nævnes ofte som væsentlige faktorer. Samtidig får mange deres første barn senere i livet, hvilket i sig selv kan bidrage til lavere fødselstal.

Europa står derfor over for en langsigtet demografisk udfordring. Selvom fødselstallene varierer mellem landene, tegner der sig et fælles mønster. Stadigt færre børn bliver født, og udviklingen ser ud til at fortsætte i de kommende årtier.