Sensorer skal kortlægge motionsvaner

Velfærd

12/10/2016 08:00

Professionshøjskolen Absalon

Therese Olsen, forsker ved University College Sjælland, skal om kort tid undersøge familiemønstre for fysisk aktivitet blandt 1250 familier på Lolland-Falster. Et stort projekt, der omfatter brug af avancerede sensorer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I en periode fra januar til april 2017 vil en forsker fra sygeplejerskeuddannelsen i Nykøbing Falster kortlægge fysisk aktivitet i familier på Guldborgsund og Lolland Kommuner. Målet er blandt andet at undersøge, hvordan familiemedlemmer påvirker hinanden.  I undersøgelsen anvendes en ny måleteknik, der gør det muligt at måle fysisk aktivitet meget præcist. I det arbejde anvendes nye højteknologiske accelerometre, fortæller Therese Olsen, der står bag den praktiske gennemførsel af projektet. 

UCSJ University College Sjælland

Professionshøjskolen Absalon hed tidligere University College Sjælland. Skolen er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og deler viden om uddannelse, herunder bl.a digital læring.

Læs mere mere fra Absalon her

 

”Det er små sensorer, som vores deltagere skal gå med på både lænden og låret i syv dage. Tidligere havde man kun en sensor på hoften, men den var ikke præcis nok. Den kunne f.eks. ikke måle hvilken form for aktivitet, der blev udført. Med den nye teknologi kan vi f.eks. se, om en deltager sidder ned, ligger, går eller står. Det giver flere muligheder i vores forskning,” siger hun.  Unik befolkningsundersøgelse Undersøgelsen bliver en del af Lolland-Falster Undersøgelsen, der er en unik befolkningsundersøgelse med husstandsbaseret fokus. Undersøgelsen skal være med til at skabe ny viden om sundhed, helbred og trivsel i familier på Lolland-Falster. At andre forskere arbejder med at inddrage familierne medfører, at det er lettere at få familier med i denne del af undersøgelsen også, fortæller Therese Olsen: 

”Lolland-Falster Undersøgelsen har i forvejen en høj deltagelsesprocent og ventes at få op til 25.000 deltagere over de næste fire år. I det lys vil det næppe blive svært at få 1250 familier til også at deltage i undersøgelsen om fysisk aktivitet”. 

Therese Olsen skal desuden samarbejde med Syddansk Universitet, der er førende i den nye sensorteknologi, og med Høgskulen i Sogn og Fjordane i Norge. En institution, der har mange erfaringer at trække på, når det gælder måling af fysisk aktivitet hos børn og i befolkningen som helhed.    Therese Olsen forventer at have et resultat om tre år:  ”Vores undersøgelse skal give ny viden om hvordan man påvirker hinanden i en familie og om hvordan vi kan øge det samlede aktivitetsniveau. Fysisk aktivitet er jo afgørende for vores folkesundhed,” siger hun.    Fakta: Finansiering og støtte  Lolland-Falster Undersøgelsen er finansieret af Region Sjælland, Lolland og Guldborgsund Kommuner. Projektchef Randi Jepsen har fået tildelt forskningsmidler fra Region Sjælland til indkøb af det nødvendige udstyr. Ved Forskningens Dag - onsdag den 14. september - modtog Therese Olsen – i konkurrence med 85 andre – desuden et rejselegat på 10.000 kroner fra Region Sjælland. Fakta: Om Lolland-Falster Undersøgelsen • Lolland-Falster Undersøgelsen er det hidtil største forskningsprojekt på Lolland-Falster.  • Det er første gang i Danmark, at der bliver gennemført en så omfattende undersøgelse i et landområde.  • Mere end 50.000 borgere på Lolland-Falster vil over en periode på fire år få en invitation til at være med. Det svarer til op mod halvdelen af områdets befolkning.  • Der er op mod 100 forskere tilknyttet. De forsker i alt fra kræft, diabetes og nyresygdomme til livskvalitet, folkesundhed og social ulighed.  • Lolland-Falster Undersøgelsen er for hele familien. Også børn helt ned til 0 år.  • Undersøgelsen har fokus på husstande. Det gør det muligt at forske i sammenhænge mellem sundhed, arv og familiemønstre. Det er unikt, også på verdensplan.  Kontaktdata Therese Olsen: 72482794, email: [email protected]      

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.