Velfærdsstaten skal have en kontaktbog til alle danskere - som alle myndigheder kan søge i

Infrastruktur

02/10/2018 20:55

Nick Allentoft

Et lovforslag giver lov til at indsamle oplysninger, som er afgivet til e-Boks. It-forening er skeptisk.

Har du én gang givet dit telefonnummer eller e-mail-adresse til e-Boks, vil oplysningerne inden længe blive overført til en ny central database.

Dermed får en række offentlige myndigheder mulighed for at få fat på dig, selv om du ikke har ønsket at dele oplysningerne med dem.

Det er konsekvensen af et lovforslag, der fremgår af regeringens lovprogram, som fremlægges i forbindelse med åbningen af folketingsåret tirsdag.

- Formålet med lovforslaget er at etablere et offentligt kontaktregister med kontaktoplysninger på borgere i form af telefonnumre og mailadresser, lyder det.

Lovforslaget skal sikre hjemmel til at indsamle, vedligeholde og anvende kontaktoplysninger. Selv om du var i den tro, at du kun gav dine oplysninger til e-Boks, vil myndighederne fremover indsamle det.

Digitalisering - temaside

Danmark er under digitalisering. Følg med i udviklingen på vores tema-side her.

Mangler dine budskaber? Så bliv udgiver på DenOffentlige. Skriv til os.

- Kontaktoplysningerne skal bruges af de offentlige myndigheder til at påminde borgere om eksempelvis aftaler og tidsfrister samt til kontakt typisk i forbindelse med et konkret sagsforløb, lyder det videre i lovforslaget.

Offentlig Digital Post - eller e-Boks - har borgernes cpr-numre, og dermed kobles mailadresser og mobilnumre sammen med dem.

Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, der indsamler viden og formidler den, er skeptisk.

- Det er en meget dårlig idé. Hvis man skal lave sådan en database, skal det være med oplysninger, som borgerne selv afleverer.

- Bare fordi du har givet dine oplysninger i én sammenhæng, kan det være, at du ikke vil have, at det bliver brugt i en anden, siger Jesper Lund.

Han mener, at man bryder med det grundlæggende princip i EU's persondataforordning, GDPR, om, at oplysninger, der er indsamlet til ét formål, ikke kan bruges til andre formål.

- Det tager det offentlige meget let på.

- Det kan få den konsekvens, at borgerne bliver lidt mere påpasselige med, hvilke oplysninger de udleverer til offentlige myndigheder, for du kan ikke regne med, hvad de bruger det til, siger Jesper Lund.

Han kan ikke sige, hvad der sker, hvis man går ind og fjerner sine oplysninger. Men han antager, at de vil bruge de nye oplysninger, hvis man opdaterer dem.

Han vil ikke betegne det som det største indgreb i folks ret til privatliv, men påpeger, at det er en del af en trend.

Forslaget er på Sophie Løhdes (V) område, da hun er innovationsminister.

Hun understreger, at formålet med loven er at gøre det nemmere at kommunikere med det offentlige.

- Hvis man eksempelvis har en aftale på hospitalet eller hos kommunen, vil kontaktregistret gøre det muligt at få servicebeskeder i mailindbakken eller påmindelser på sms, siger hun i et skriftligt svar på mail.

- Man slipper også for at skulle oplyse sit telefonnummer og sin mailadresse til flere forskellige myndigheder, hver gang man er i kontakt med dem. Man kan nøjes med at gøre det én gang.

Forslaget er et led i digitaliseringsstrategien fra maj 2016, som er den store køreplan for det offentlige frem mod 2020.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce