Vi knuselsker vores iværksættere, men vil selv være lønmodtagere

Få elsker deres iværksættere så meget som danskerne - bare vi ikke selv skal være det. Manglende selvtillid og stor tryghed i jobbet afholder mange fra at tage skridtet.

Mens flere og flere arrangementer i Danmarks Vækst- og Iværksætteruge melder om udsolgt eller tæt på udsolgt, møder de danske iværksættere rekordstor anerkendelse fra danskerne. En ny analyse fra Erhvervsstyrelsen viser, at hele 84 pct. af danskerne svarer, at de ser meget positivt på iværksættere. I en sammenligning mellem 29 OECD-lande er det kun islændingene, der overgår danskerne i begejstring over iværksættere.

Til gengæld er danskerne blandt de mest tilbageholdne, når de bliver spurgt, om de selv kunne finde på at blive iværksættere. Kun hver 7. dansker kan se sig selv som iværksætter, hvilket ligger langt under gennemsnittet i OECD, hvor hver 4. svarer positivt på spørgsmålet.

Vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, Anders Hoffmann:

"Danmarks Vækst- og Iværksætteruge er en hyldest til de tusinde af danske iværksættere, der er så vigtige for vores samfund. Derfor er det utroligt positivt, at danskernes med denne undersøgelse anerkender iværksætternes værdi for samfundet. Det er så lidt af et paradoks, at de fleste af os foretrækker livet som lønmodtager."

Undersøgelsen angiver selv delvist forklaringen på paradokset: På den ene side synes danskerne, at iværksættere er meget vigtige for jobskabelse og udvikling af nye produkter, men på den anden side er danskerne blandt dem med mindst selvtillid, når det handler om at have tiltro til, at man har de rette færdigheder til at begynde virksomhed selv. Og så er danskerne så glade for deres arbejde, at de hellere vil forblive lønmodtagere end at blive iværksættere.

Desuden angiver hver fjerde dansker, at frygten for at grænsen mellem privatliv og arbejdsliv bliver for flydende, afholder dem fra at starte egen virksomhed.

Emneord: Erhvervsstyrelsen, iværksættere, Anerkendelse, lønmodtagere, OECD
Erhvervsstyrelsen på DenOffentlige.dk Erhvervsstyrelsen
Aktivitet: Artikler: 15 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også