Indtil 2006 hed COK Den Kommunale Højskole og havde domicil i Grenaa. Højskolen, der var kommunernes og amternes fysiske mødested, er solgt, og i dag er COK decentral med seks læringscentre i landet og masser af lokale indsatser i de enkelte kommuner.
Som læringspartner er COK-s formål at understøtte den kommunale kompetenceudvikling i forhold til aktuelle og fremtidige politiske, velfærdsmæssige og teknologiske udfordringer.
Bliv redaktør for dit eget indhold
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
I COK’s bestyrelse drøfter vi for eksempel netop nu, hvad de mange politiske reformer
og den digitale udvikling betyder for kompetenceudvikling i kommunerne. Behovet for kommunal kompetenceudvikling, vidensdeling og erfaringsudveksling er ikke blevet mindre, siden COK-s forgængere fandt sammen på stranden i Grenaa med udsigt over Kattegats bølger. Også dengang var der blandt centrale kommunale aktører enighed om, at en fremtidssikring af den kommunale kompetenceudvikling på et fagligt højt niveau forudsatte fællesskab og afsæt i tidens kommunale virkelighed og udfordringer.
Kommunalpolitikerne
En af hjørnestenene bag etableringen af Den Kommunale Højskole tilbage i 1967, og
som i dag fortsat er en kongstanke i COK, er at tilrettelægge forløb, som understøtter
kommunalpolitikernes virke.
Blandt forskere, embedsmænd, politikere og menigmand er der konsensus om, at kommunalpolitikerne ikke varetager færre, ej heller mindre komplekse opgaver i dag sammenlignet med slutningen af 1960'erne.
Netop det, at kompleksiteten og antallet af opgaver stiger, er baggrunden for, at COK løbende kortlægger kompetencebehovet blandt nuværende kommunalpolitikere.
Den seneste undersøgelse, som er gennemført tidligere i år, viser, at nutidens kommunalpolitikere især er udfordrede af tre ting:
Hvordan de skal håndtere komplekse problemstillinger på tværs af fagområder og udvalg; hvordan de skal inddrage borgerne i politikudvikling, og hvordan de får overblik over store mængder af sagsakter?
Derfor udbyder COK blandt andet i samarbejde med KL også i den kommende valgperiode en række møder, forløb m.v., hvor kommunalpolitikere på tværs af geografi, parti og interesse kan dele erfaringer og få inspiration. Det mest kendte forløb er Kattegat et introduktionsforløb for nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Gennem hele den kommende valgperiode har COK desuden tilrettelagt en række aktiviteter, der er målrettet kommunalpolitikerne.
Kompetenceberedskab
Med etableringen af Den Kommunale Højskole ville initiativtagerne være på forkant med udviklingen. Højskolens fornemmeste opgave var at sikre, at datidens kommunale ledere og medarbejdere var i stand til at løse de mange velfærdsopgaver, som blev overdraget fra staten til kommunerne. Den Kommunale Højskole skulle altså fungere som datidens kommunale kompetenceberedskab.
COK på DenOffentlige
COK er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og udgiver artikler, debatindlæg, synspunker, pressemeddelelser og cases om offentlig ledelse og kompetenceudvikling.
Læs mere om COK her.
I dag er den kommunale virkelighed kendetegnet ved radikale forandringer, et begrænset økonomisk råderum og prioriteret velfærd. En virkelighed, der nøjagtig som i 1967 kalder på en strategisk tilgang til kompetenceudvikling og et velfungerende kompetenceberedskab i kommunerne.
Hastigheden, hvormed kommunale ledere og medarbejdere skal omstille sig, er stigende. De kommunale kerneopgaver ændrer sig løbende, hvilket stiller nye krav til de kompetencer, den kommunale medarbejder skal besidde for at løse fremtidens velfærdsopgaver. Til at imødekomme denne udfordring byder COK ind med formel uddannelse som Kommunom såvel som hundredvis af rekvirerede forløb, hvor indhold, læringsmål og undervisning er praksisnært og altid tilpasset den enkelte kommunes ønsker og udfordringer.
I dag udbyder mange aktører både formel uddannelse og uformelle kursusforløb til kommunerne. Ja, der er nærmest trængsel, når reformer, digitale redskaber og ny lovgivning ruller ud. Her tilbyder statslige styrelser, uddannelsesinstitutioner og private konsulentfirmaer deres bistand. De mange aktører udfordrer COK-s særlige position som kommunernes forening og læringspartner.
Som en del af den kommunale familie har COK en særlig forpligtende rolle. Gennem vores samarbejde med kommunerne, KL og KOMBIT har vi unikke muligheder for hurtigt at opfange kommunale behov, udvikle læringsforløb, nye pædagogiske metoder og sikre vidensdeling på tværs af kommuner. Sideløbende deltager vi i mange fora, der sikrer, at vi altid er fagligt opdateret og dermed i stand til at koble kompetenceudvikling til den overordnede kommunale udvikling.
Praksisnær faglig ledelse
Som Kattegatbølgerne i meget mere end 50 år har slået ind over stranden ved Grenaa, vil nutiden og fremtidens reformbølger slå ind over det kommunale landskab. Spørgsmålet er bare, hvilke ledelseskompetencer de kommunale ledere har brug for, når de står foran, på eller bagved reformbølgen. Er det en opkvalificering af de overordnede og strategiske ledelseskompetencer eller de mere, praksisnære og fagspecifikke?
Fra vores mange dialoger med kommunerne ved vi, at svarene på ovennævnte spørgsmål ikke er enten eller, men både og. For at lykkes med implementering af velfærdsreformerne, er det vigtigt, at ledernes strategiske, helhedsorienterede, relationelle og tværsektorielle kompetencer bliver suppleret med styrkede faglige kompetencer.
Praksisnær faglig ledelse har i en årrække været nedtonet som ledelsesdisciplin, men i kølvandet på udrulningen af de mange reformer, flytter fokus sig, og et stigende behov for kompetenceudvikling i faglig ledelse vokser frem i kommunerne. Reformen på folkeskoleområdet er et af de første steder, hvor efterspørgslen har vist sig, og hvor der i skrivende stund bliver arbejdet på justeringer af de eksisterende uddannelser. I den anledning udbyder COK en uddannelse i skoleledelse på diplomniveau.
Som Kattegats bølger også fremover vil slå insisterende ind over stranden ved Grenaa, vil vi insistere på, at der også i fremtiden er brug for COK til at udfordre og vedligeholde en agil, praksisnær og sammenhængende ledelse på alle niveauer i kommunerne.
Borgerinddragelse
Fundamentet for Den Kommunale Højskole var, at datidens Danmark var i gang med at gentænke centrale velfærdsområder og velfærdsløsninger. Trangen til at udvikle den danske velfærdsmodel er ikke aftaget.
I disse år er der øget politisk fokus på, at borgerinddragelse, samskabelse og fællesskabelse er afgørende for fremtidens velfærd. I den sammenhæng efterspørger kommunerne kompetencer til at understøtte velfungerende og inddragende processer med borgerne og andre aktører.
I sådanne processer er det vigtigt, at den enkelte kommune på forhånd har afstemt, hvor meget eller hvor lidt indflydelse borgerne får. Nogle gange sker forventningsafstemningen i byrådssalen eller i et stående udvalg, men ofte finder de inddragende processer med borgerne sted ude i den enkelte institution og på det konkrete projekt. Det medfører, at socialrådgiveren, sygeplejersken og skolelæreren får nye roller, som kræver nye kompetencer. Hvordan afstemmer de fagprofessionelle forventninger og inddrager borgerne uden at miste faglighed eller myndighed?
Hvilken metode bør de fagprofessionelle anvende?
COK har ikke alle svarene, men vi hjælper gerne med at udvikle og udveksle fælles kommunale kompetencer, sådan at borgerne kan blive inddraget på en konstruktiv måde i løsning af fremtidens velfærdsopgaver. Præcist som vores forgængere ved Grenaa Strand vurderer vi, at der også i dag og i fremtiden er et stort kommunalt behov for og ønske om, at den kommunale familie i fællesskab sikrer kompetenceudvikling, deler viden og lader sig inspirere af hinanden. Tiden er på ingen måde løbet fra fælles kommunal kompetenceudvikling, og COK tager derfor også gerne 50 år mere.
Artiklen har været bragt i Danske Kommuner nr. 29, oktober 2017.
