Ledere står i et dilemma. På den ene side behovet for ledelse tæt på medarbejderne for at styrke den faglige ledelse og på den anden side at overlade medarbejderne til selv at lede og styre opgaverne. Distribueret ledelse kan være løsningen på dette dilemma. Ingen leder kan løse opgaverne alene. De har brug for at distribuere ledelse af opgaveløsningerne ud til flere hænder i organisationen, så mange kompetencer kommer i spil.
COK på DenOffentlige
COK er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og udgiver artikler, debatindlæg, synspunker, pressemeddelelser og cases om offentlig ledelse og kompetenceudvikling.
Læs mere om COK her.
Distribueret ledelse er en organiserings- og ledelsesform, som allerede eksisterer i komplekse organisationer, der er organiseret i afdelinger, sektioner, teams eller projektgrupper. Ledelsesformen fremmer en særlig kultur, hvor udviklingen kommer både nedefra, fra midten og oppefra på én og samme tid. Forskning tyder på, at distribueret ledelse styrker engagementet og giver fokus på fællesskabet og relationer snarere end på den enkelte leder.
Delegeret og distribueret ledelse
Distribueret ledelse bygger på tillid. Men det kan være svært at udvikle en tillidsfuld kultur, når magten spreder sig ud i organisationen, og at det kan blive uigennemsigtigt, hvordan beslutningerne træffes. Når ledere delegerer opgaver, er der risiko for, at de mister indsigt i, hvordan problemer løses i praksis. Gennem distribueret ledelse er lederne en del af problemløsningen og bliver dermed delagtige i læring og videndeling.
Formel og uformel ledelse
Delegering er en praksis, som den formelle leder udøver. Distribution er ifølge forskningen, mere end den formelle delegering, idet den finder sted overalt i en organisation, hvor det giver mening at distribuere ledelse. Det betyder, at også uformelle ledere giver og modtager ledelsesopgaver ad hoc i forbindelse med projekter. Distribueret ledelse flyder så at sige derhen, hvor der er brug for ledelse.
Formel og uformel ledelse eksisterer altså side om side i en organisation med distribueret ledelse, og det foregår på alle niveauer. Uformelle ledere kaldes fx koordinatorer, tovholdere, formændeller indpiskere. De fungerer som ledere af møder, som oplægsholdere, planlæggere eller som kontaktpersoner udadtil i organisationen. De har ledelsesopgaver og - funktioner, men de har ikke personaleansvar og heller ikke sanktionsmuligheder.
De formelle ledere skal derfor se og anerkende de uformelle ledere og italesætte dem som ledere. Det tager tid at udvikle en kultur, der rummer formel og uformel ledelse, hvor alle skal kunne påtage sig ledelse, og alle skal lade sig lede.
Feedback som et nøglebegreb
En leder skal have feedback på, hvordan det er gået med at distribuere ledelse af opgaveløsningen. Kun gennem denne feedback kan lederen komme tæt på praksis uden selv at blive direkte aktør. Det er vigtigt, fordi kritikken af distribueret ledelse i høj grad drejer sig om, at ansvar og magt bliver utydelig.
Når distribueret ledelse bliver en rutine, er den leder, der distribuerer ledelse, stadig ansvarlig og har magt, fordi resultatet af opgaveløsningen sendes tilbage til giveren af opgaven, og giveren må tage ansvaret på sig. Desuden kommer lederen tæt på praksis og får indsigt i de problemer, der viser sig, når opgaverne skal løses. Løsning af problemer er forbundet med læring. Den læring er vigtig at samle op, så den kan formidles og bruges til den organisatoriske udvikling.
Distribueret ledelse i et samfunds-, organisations- og individperspektiv
Distribueret ledelse en del af den nordiske ledelseskultur (samfundsniveau). Ifølge Mandag Morgen (1/2016) er den nordiske ledelsesstil præget af ledere, der både er gode til at uddelegere og styrke medarbejdernes evner til at løse opgaverne selvstændigt samtidig med, at der både skabes resultater og medarbejdertilfredshed.
Distribuering af arbejdsopgaver træder tydeligt frem i den nordiske ledelsesstil. Nordiske ledere er opmærksomme på, at medarbejderne i stor udstrækning sidder inde med viden, der kan skabe rammerne for den nødvendige udvikling og innovation. Ledere forventer, at medarbejderne udfordrer ledernes synspunkter for at fremme idéudviklingen. Det er medarbejderne, der skal føre beslutningerne ud i livet, og hvis de har deltaget i beslutningsprocessen, er det lettere at gennemføre beslutningerne.
Distribueret ledelse og professionelle læringsfællesskaber (organisationsniveau)
Særligt i store organisationer kan det være svært for en leder at deltage i de mange møder, der afholdes i de forskellige teams. Her giver distribueret ledelse med opbygning af gensidig kommunikation til en teamkoordinator for alvor mening.
Det kræver teamkoordinatorer eller kompetence- og ressourcepersoner, som kan understøtte den læring, der finder sted i de forskellige teams, så både innovation, engagement, faglig udvikling og fælles ansvarlighed styrkes hos deltagerne.
Distribueret ledelse og engagementet (individniveau)
Ifølge forskningen styrker distribueret ledelse engagementet hos den enkelte leder og medarbejder, fordi engagement styrkes, når mennesker gives ansvar og vises tillid, og når de får feedback på arbejdet. Med distribueret ledelse som en organisationskultur, der bygger på tillid, og som gennemfører systematisk feedback inspireret af skabelonen ovenfor til distribution, vil ledere og medarbejdere lære at videndele, hvilket er fundamentet for udvikling og med distribueret ledelse kommer udviklingen både oppefra og ned og nedefra og op og også på kryds og tværs.
Artiklen har været bragt på Lederweb.dk