Vigtigt europæisk fokus på databeskyttelse og brug af kunstig intelligens

Nyt stort EU-udspil om kunstig intelligens og ansvarlig brug af teknologi kan give et fornuftigt fundament for digitaliseringen

En fælles europæisk tilgang til, hvordan vi skaber den nødvendige tillid til digitalisering og brugen af kunstig intelligens er et centralt udgangspunkt for at udnytte teknologiernes store potentialer, uden at den enkelte borger føler sig utryg.

Det mener formanden for Ingeniørforeningens fagtekniske netværk IDA IT Kåre Løvgren i forbindelse med at EU-Kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen har fremlagt en hvidbog for kunstig intelligens og de overordnede linjer i en plan for, hvordan EU bliver klar til den digitale tidsalder.

”Hvis vi gerne vil bevare kontrollen over, hvilke veje den teknologiske udvikling skal gå, er det en rigtig god idé at stoppe op og trække vejret. I dag er det ikke-europæiske techgiganter, der ligger inde med en stor del af borgernes persondata, og langt størstedelen af forskningen i kunstig intelligens sker i Kina og USA. Derfor er det fornuftigt, at EU benytter lejligheden til at markere, hvor grænserne går, og hvor EU skal bevæge sig hen,” siger han.

Kåre Løvgren understreger, at det ikke må ende med en teknologiforskrækkelse fra EU’s side.

”Vi skal hverken træde bremsen helt i bund, eller gå i bakgear. Eksempelvis er der enorme potentialer i teknologi og kunstig intelligens, hvis man bruger det rigtigt. Det sker hver eneste dag i sundhedsvæsenet og frigiver tid til personalet. Omvendt kan kunstig intelligens også bruges til profilering og identifikation af borgerne, og det åbner for en meget relevant diskussion om den enkeltes ret til privatliv,” siger han.

Udspillet fra Margrethe Vestager lægger op til, at offentlige myndigheder skal kunne kontrollere, at for eksempel ansigtsgenkendelse er udviklet i overensstemmelse med europæiske værdier og regler.

”Det er så spørgsmålet om medlemslandene kan blive enige om, hvilke værdier og regler der er fælles, for allerede nu er der store forskelle i de europæiske lande. Storbritannien er i øjeblikket ved at indføre kameraer med ansigtsgenkendelse, hvilket giver mulighed for identitetskontrol i realtid, Serbien har købt ny overvågningsteknologi fra Kina, og herhjemme har politiet og flere politiske partier talt positivt om brug af ansigtsgenkendelse,” siger formanden for IDA IT.

EU’s persondataforordning (GDPR) sikrer som udgangspunkt den enkelte EU-borger en lang række rettigheder i forbindelse med personfølsomme oplysninger, og netop beskyttelsen af privatlivets fred må man fra EU’s side ikke gå på kompromis med, mener Kåre Løvgren.

”Dagens udspil har naturligvis også fokus på at skabe nyskabelser og innovation i Europa. Her kunne der være en styrke i at lave åbne og etisk forsvarlige systemer, der måske ikke er så avancerede, men som vi har tillid til at bruge. Disse systemer kan jo udvikles i Europa, så privatliv og sikkerhed bliver vægtet højere end penge og kontrol,” siger han.

Foto: Ingeniørforeningen, IDA

Emneord: Datasikkerhed, Digitale forandringer, EU, Margrethe Vestager, Kåre Løvgren

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også