Nye tal viser at en tredjedel af de berørte af kontanthjælpsloftet har en ikke-vestlig baggrund. Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister (S) oplyser til Folketingets beskæftigelsesudvalg, at i januar 2021 var omkring 16.400 personer berørt af kontanthjælpsloftet. Det svarer ydermere til at knap 15 procent af ydelsesmodtagerne i kontanthjælpssystemet var ramt af kontalthjælpsloftet. Ud af de 16.400 i kontanthjælpssystemet havde 5530 personer ikke-vestlig baggrund. Det skriver Netavisen Pio.
Kontanthjælpsloftet
I 2016 blev kontanthjælpsloftet indført, som en del af regeringens beskæftigelsesindsats, og kontanthjælpsloftet er en øvre grænse for, hvor meget du månedligt samlet må modtage i integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp og særlig støtte og boligstøtte Formålet ved at indføre kontanthjælpsloftet er, at personer skal mærke en større økonomisk gevinst ved at komme i arbejde. De der er berørte af kontanthjælpsloftet vil opleve en reduktion i enten boligstøtte eller særlig støtte eller begge dele.
Gentænke kontanthjælpssystemet
Nu foreslår ydelseskommissionen i sine "konkrete anbefalinger" til, hvordan man kan gentænke kontanthjælpssystemet, at man fjerner kontanthjælpsloftet og at man fjerner 225-timersreglen. 225-timersreglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde mindst 225 timer om året for ikke at blive trukket i deres ydelser.
To satser for ydelser
Ydelseskommisionen foreslår i stedet for at der skal være to satser for ydelser: En grundsats på 6600 kroner og forhøjet sats på 10.450 kroner, og at de skal afhænge af et krav om beskæftigelse eller uddannelse. Ifølge Ydelseskommissionen vil disse forslag øge arbejdsudbuddet med op til 950 personer, og derudover vil et sted mellem 4000 og 6000 børn blive løftet ud af lavindkomstgruppen, hvilket er den grænse som ofte betegnes for fattigdom. Det skriver Netavisen Pio.
