Pædagoger får hjælp til kultursamarbejde

Kultur

18/04/2018 07:42

Professionshøjskolen Absalon

Der ligger et uudnyttet potentiale i at bygge bro mellem kulturen og dagtilbud. Det er en af de vigtigste erkendelser i et stort nationalt kulturprojekt for de 1-6 årige. Nu lægges op til efteruddannelse på området og et kulturmodul i pædagogudd.
”Kunstmuseet har jeg aldrig tænkt på før. Det er lidt snobbet, tænkte jeg før. Det kommer helt bag på mig, at man kan tage børn med derind. (…) Jeg har aldrig tænkt kunstmuseet som en del af den pædagogiske værktøjskasse. Altså alle de snakke man kunne få om et billede eller en skulptur. Det var vildt!”   Sådan lyder en af de mange kommentarer, der er indsamlet i forbindelse med det nationale KULT-projekt, der fra 2016-2018 har arbejdet med at undersøge, hvordan lokale dagtilbud og kulturtilbud kan komme i tættere dialog – blandet andet for at  skabe flere og bedre kunst- og kulturmøder i de små børns hverdag. 

Kunstmuseer, historiske museer, lokale kunstnere, teatre og andre kulturelle fyrtårne har været med i projektet, der til maj vil offentliggøre sine konklusioner på en konference i Roskilde, hvor fagprofessionelle kan udveksle erfaringer og få inspiration. Ikke mindre end tre ministerier er repræsenteret på konferencen. Den er finansieret af Kulturministeriet, der også har finansieret udviklingsprojektet. Projektet er gennemført af Professionshøjskolerne Absalon, UCC og UCN.

En oplevelse for livet

Bennyé Austring, der er forsker v. Pædagoguddannelsen hos Professionshøjskolen Absalon og leder af projektet fortæller, at projektet har været en stor succes i alle de 37 institutioner, som har været med. I alt har omkring 850 1-6 årige børn været i berøring med projektet, og evalueringerne viser, at alle har fået en spændende kunst- og kulturoplevelse, som i kraft af pædagogernes forberedelse og efterbearbejdning kan være af blivende værdi for de involverede børn og voksne.

”Børnene har fået en unik oplevelse, der er helt anderledes end den, som de plejer at få i dagligdagen i institutionen, men lige så vigtigt er det, at pædagogerne har fået øjnene op for, at her er et stort uudnyttet potentiale i at arbejde med emner som kunst og kulturarv, og at de kan få rigtigt meget ud af at tage kontakt til de lokale kunstnere og kulturinstitutioner”, udtaler projektlederen.

UCSJ University College Sjælland / Absalon

Professionshøjskolen Absalon hed tidligere University College Sjælland. Skolen er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og deler viden om uddannelse, herunder bl.a digital læring.

Læs mere mere fra Absalon her

Han har set mange eksempler på institutioner, der geografisk ligger tæt på kulturoplevelser, som alligevel aldrig bruges, fordi pædagogerne mangler viden, ikke kun om selve kulturtilbuddet, men også om, hvordan man kan indlede et konkret samarbejde.

”Pædagogerne får ikke nok viden om kulturtilbuddene, der måske slet ikke tænker på, at små børn er en del af den offentlighed, som de henvender sig til. Kan vi give pædagogerne en øget opmærksomhed på værdien af at arbejde med æstetiske læreprocesser, så vil de også blive mere opmærksomme på, om der er et lokalt museum eller teater i nærheden. Og er der ikke det, kan det være, at en lokal billedkunstner eller anden kulturperson vil være med i et samarbejde til glæde og gavn for begge parter. 

Sommerfuglemodellen

I KULT-projektet har daginstitutioner og kulturinstitutioner fået en hjælpende hånd fra projektet, der har givet input som sparringspartner og leveret inspiration, kurser og vejledning. For at udbrede denne type samarbejder til flest mulige, har KULT-projektet desuden udarbejdet et enkelt, metodisk planlægningskoncept kaldet ”Sommerfuglemodellen”, der giver et godt overblik over, hvad det handler om. I modellen, der består af tre felter - kroppen og de to vinger - skrives selve kulturoplevelsen ind i ’kroppen’, mens man på vingerne kan skrive forslag til, hvad der skal ske hhv. før og efter kulturoplevelsen.

Som Bennyé Austring forklarer:

”Skal børnene på museum, bør nysgerrigheden først pirres. Det måske kan ske ved, at børnene modtager en invitation via flaskepost fra det lokale museum, eller ved at museumsinspektøren beder dem lave tegninger om det tema, udstillingen handler om. Efter besøget skal de arbejde videre med oplevelsen. Det kan ske, ved at pædagogen arrangerer relevante lege, dramatiseringer, danse, billedkunstaktiviteter - eller andre tiltag, der aktiverer børnene fysisk og kreativt”. 

E-bog inspirerer

For at inspirere og støtte lægger projektets deltagere i disse dage sidste hånd på en gratis e-bog, hvori der vil være beskrivelser af sommerfuglemodellen sammen med en masse konkrete eksempler på, hvordan de deltagende institutioner har grebet sagen an.

Bennyé Austring er overbevist om, at der er brug for bogen og inspiration i øvrigt – ikke kun i Region Sjælland, hvor han selv arbejder.

”Især i de tyndt befolkede egne er der langt mellem kulturtilbuddene, og mange steder er der heller ikke en særlig stærk tradition for at bruge dem. Derfor håber vi, at projektet og materialet vil inspirere”, siger projektlederen, der ind imellem oplever, at pædagoger og kulturpersoner har svært ved at mødes og kommunikere.

”Vi kunne i forundersøgelsen se, at kunstnere og museumsformidlere ikke regner med, at pædagoger ved særlig meget om kultur, og de tænker derfor, at pædagoger i et samarbejde skal holde sig lidt i baggrunden og fokusere på det praktiske. Og vi kan også se, at pædagogerne respekterer kulturpersonernes faglighed, men på den anden side påpeger de, at kulturprofessionelle ikke er vant til eller uddannet til at kommunikere med små børn. Derfor er det så vigtigt, at de to parter samarbejder og bruger hinanden”, siger Bennyé Austring.

Trods forskellige opfattelser af faglighed og roller, så viste samarbejdet i projektforløbet sig dog at fungere rigtigt godt, fortæller projektlederen, der typisk har set, at pædagogerne har taget ansvaret for forberedelsen og opfølgningen – altså vingerne i Sommerfuglemodellen, mens de professionelle kulturaktører har haft ansvaret for selve kulturoplevelsen, sommerfuglens krop. 

Basis for kulturmodul

For Bennyé Austring er det vigtigste mål med projektet nu, at antallet af kulturelle samarbejder vil vokse, når den afsluttende konference er slut og e-bogen udgivet.

”Vi planlægger bl.a. korte efteruddannelseskurser til de professionelle, og til vores pædagogstuderende arbejder vi med et nyt modul om kulturformidling, der kan kvalificere dem på feltet og give de færdiguddannede pædagoger mere mod på at indlede mere af denne type lokalt forankrede samarbejder og partnerskaber”, siger projektlederen, der synes, at projektet allerede nu har leveret flotte resultat er.

”Det er et projekt, der i høj grad er drevet af ildsjæle rundt omkring i landet. Det har engageret over tusind mennesker og har dokumenteret, hvordan kulturlivet og institutionerne med fordel kan gribe opgaven an fremover”, siger Bennyé Austring.

Mere om KULT-projektet her

Afslutningskonference Kultprojektet holder afslutningskonference den 17. maj med deltagelse af blandt andet Kulturministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse samt Børne- og Socialministeriet.  Læs mere om konferencen her  

Mest Læste

Annonce