Foto: Shutterstock

10 vaccinerede: Syge med delta-variant

Israel er et af de lande i verden, der har flest vaccinerede indbyggere, men alligevel frygter de nu nyt udbrud af coronavirus.

Pandemien var så godt som forsvundet i Israel, men nu er der opstået en ny bekymring. De melder nu om, at allerede vaccinerede borgere bliver syge. På en skole i Israel har mindst 20 personer fra personalet oplevet at være blevet smittet med den indiske delta-variant, til trods for, at 10 af dem var vaccineret. Smitten har spredt sig lynhurtigt på skolen ifølge Jerusalem Post. “Næsten alle blev testet, selv om de havde det OK.” siger læreren. Flere af de unge er også blevet syge. Det skriver TV 2

Lavere effektivitet
Ifølge tal fra Public Health England er vaccinen fra Pfizer/BioNTech kun 88 procent effektiv mod delta varianten. Kontakttallet i Israel ligger på 1,77 i dag, for lidt over en uge siden havde landet næsten ingen smittede, og derfor vækker delta-varianten stor bekymring i Israel.

Flere lande bekymrer sig
Delta-varianten har fået flere lande til at reagere, og i flere lande frygter man denne variant. I Storbritannien har den indiske delta-variant, fået så godt fat, at over 90 procent af de smittede er smittet med denne. Det fik i sidste uge den engelske Premierminister Boris Johnson til at rykke genåbningen af landet med fire uger, for at undgå en yderligere spredning af virussen. I Danmark frygter Statens Serums Institut (SSI) også denne variant. De har tidligere udtalt, at den vil blive den dominerende i Danmark, men at det derfor handler om, at begrænse den så meget som muligt, så en stor del af danskerne kan nå at blive vaccineret inden den er dominerende i landet. Studier viser at den indiske delta-variant er mere end 60 procent smitsom end de andre varianter vi kender til. 

 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også