45 procent flere børn og unge på psykiatriske afdelinger: 214 millioner skal forebygge

Satspulje-millioner på vej til forebyggende indsats rettet mod børn og unge med ondt i sindet. - Rigtigt at sætte ind, inden børnene udvikler psykiske sygdomme, siger psykiatriformand og børneforsker.

Stress, angst, ondt i hovedet, ondt i maven og søvnbesvær. 

Antallet af børn og unge, som mistrives, er stigende, og det samme er derfor antallet af børn og unge, som kommer i direkte kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. I 2016 var 34.000 børn og unge i behandling på en psykiatrisk afdeling, hvilket er en stigning på 45 procent på syv år.

Det er denne triste udvikling, som har fået partierne bag satspuljeaftalen til at afsætte 214 millioner kroner henover de næste fire år på at hjælpe landets sårbare børn og unge, inden de udvikler egentlige psykiatriske sygdomme. Og nu bliver pengene udmøntet til landets kommuner og regioner.

Det skriver Avisen Danmark.

Læs mere om psykiatrien her

Vi samler alle væsentlige historier om psykiatrien på denne temaside. 

Mere konkret skal pengene bruges på at styrke samarbejdet mellem kommuner og regioner og især sikre, at regionernes eksperter inden for børne- og ungdomspsykiatrien rykker ud i kommunerne, så de sammen kan opdage psykiske udfordringer hos børn og unge, som helt åbenlyst mistrives i skolen eller i hjemmet.

- Indlysende rigtigt at sætte ind med forebyggende indsats, siger Per Schultz Jørgensen, børneforsker, professor emeritus og forfatter en lang række artikler og bøger om børnetrivsel.

Knud Kristensen, landsformand for foreningen Sind, roser også det politiske initiativ.

- Det er den helt rigtige måde at bruge pengene på. Flere og flere børn og unge har det ikke godt. Selvfølgelig skal vi forsøge at hjælpe dem, inden det ender med en henvisning til en psykiatrisk afdeling og en efterfølgende diagnose. Eneste anke er, at jeg kan være i tvivl, om ressourcerne slår til, siger Knud Kristensen om de 214 millioner kroner, som udmøntes en fireårig pulje, som kommuner og regioner kan søge af. 

Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) havner flere børn og unge i dag mellem to stole, fordi deres problemer ikke er behandlingskrævende, men samtidig for komplicerede til, at de kommunale tilbud kan matche børnenes behov for hjælp. Hun forventer derfor at nogle af pengene vil give kommunerne mulighed for at trække på de kompetencer, som regionerne råder over på deres børn- og ungdomspsykiatriske afdelinger. 

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

- Der bliver tale om en variation af modeller, fordi problemstillingerne er geografisk forskellige, men helt grundlæggende forventer jeg, at regionernes ekspertise kommer ud og bliver brugt på skolerne og de øvrige kommunale institutioner, så de udfordrede børn og unge kan blive udredt og behandlet på den mindst gennemgribende måde inden det ender med en indlæggelse, siger Ellen Trane Nørby, som også peger på, at den kommunale pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) vil blive styrket i forbindelse med satspuljepengene. 

Spørgsmål: Bevillingen er midlertidig og løber over fire år. Bliver pengene permanente, hvis initiativet viser sig at virke?

- Nu afprøver vi det henover en fireårig periode, og viser det sig at være en succes, så har vi som politikere da en forbandet pligt til at løfte projektet ud af satspuljen og gøre det permanent, siger Ellen Trane Nørby. 

Men hvorfor har så mange børn og unge ondt i sindet i en grad, at de balancerer på kanten af en psykiatrisk diagnose?

Det er der ifølge børneforsker Per Schultz Jørgensen flere forklaringer på. 

- Vi lever i et samfund, hvor der i stigende grad fokuseres på det enkelte individ fremfor fællesskabet, og hvor børn får mere og mere ansvar. Børnenes nære grupperinger, familierne, under opbrud med nye familieformer og forældrenes skiftende partnere. Midt i alt det er der mange børn, som ikke får den støtte, de har behov for. De falder igennem maskerne i børnehaven, i skolerne og i familierne, fordi forældrene ikke altid magter at give deres børn den nødvendige støtte, siger Per Schultz Jørgensen. 

Han vurderer, at mellem 15 og 20 procent af alle danske børn og unge lever med mindre eller større personlighedsmæssige vanskeligheder.

 

Emneord: 230218, Psykiatrien, Børn og unge, Per Schultz Jørgensen, Knud Kristensen, Sind, Ellen Trane Nørby, Satspulje
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1601 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 24.02.18 Gitte Samsøe
    Nældens rod

    Atter en masse penge, der poses ud til afhjælpning af symptomer, fremfor at gribe fat om nældens rod.
    Når man ser på børneforsker Per Schultz Jørgensen forklaring på, er hovedårsagen til børns mistrivsel: "fordi forældrene ikke altid magter at give deres børn den nødvendige støtte". Og han skriver faktisk også hvad det er forældrene har gang i, der forårsager dette.
    Jamen er det så ikke forældrene, man skal have fat i. Børnenes mistrivsel er jo netop en konsekvens af ovenstående. Det nytter da ikke at give barnet mere ansvar, i en sådan situation.

  • 23.02.18 Susanne
    Børn mistrives

    Samfundet, magthaverne, reformer af skole kontanthjælp førtidspension dagpenge. Det er blevet endnu sværere at være barn af en udsat forælder. Et barn som er født af arbejdende vellønnede forældre, hvor den ene forælder, moderen kommer ud for en ulykke. Ender på kh hjælp i syv år mens kommunen behandler førtidspensionist ansøgning. Endelig bevilges førtidspensionen. Men i de år fra ulykke til førtidspension da oplever familien en social deroute uden lige. Uden at kunne gøre hverken fra eller til må de flytte til socialt bolig byggeri. Børnene oplever deres plads i fællesskabet i klassen ændres fordi de ikke længere kan deltage i alle fødselsdage, har råd til at gå til ridning, i Phones. Day skoletasker, klasse læren kræver alle har bærbar pc med i skole osv osv det er så ubarmhjertigt svært, det er blevet meget hårdere, at ikke lige være eliten eller den øvre middelklasse. Selvfølgelig er der også nogle af de priviligeredes børn og unge der lever med forventninger pres stress osv også. Men vilkår for lavtlønnede og overførselsindkomster er horrible og umenneskeligt

  • 23.02.18 Bente Petersen
    børn og ondt i sjælen

    Måske vi først og fremmest skal gi den noget SUNDT at spise og masser of extra vitaminer især D... snakke med dem lytte til dem hvad er det de er kede af... havd ku de godt tænke sig var anderledes... og hjælp dem med det... så kig på deres forhold til forældre, søskende, veenner, skole, skulle vi tage mere til til vores unge... !!!!

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også