De nye regler blev præsenteret i tirsdags.
Lige nu læser andre
Skolernes efterårsferie er ved at være ovre, og det betyder, at et hav af danskere er vendt hjem fra Sydeuropa.
Mallorca har altid været et af danskernes absolutte favoritsteder, når det kommer til charterferier, og det ser ikke ud til at have ændret sig, selvom øens faste beboere har protesteret en del mod overturisme.
Én, der til gengæld har lyttet til de lokale stemmer, er Jaime Martínez Llabrés, som er borgmester i Mallorcas største by Palma.
I tirsdags præsenterede han en række tiltag, som skal træde i kraft inden længe, og de kommer til at få betydning for turisterne. Bare ikke på en sjov måde.
Det skriver B.T.
Vil forbyde ferieboliger
Læs også
Først og fremmest vil Jaime Martínez Llabrés have indført et totalforbud mod ferieboliger.
Indtil videre har det været lovligt at udleje enfamiliehuse, men fremover bliver det altså ulovligt.
Som om det ikke var nok, så bliver der også indført et forbud mod at åbne vandrehjem i Palma, ligesom eksisterende vandrehjem er blevet opfordret til at lave lidt om – til enten hoteller eller boliger.
Rammer også festaberne
Det er ikke nogen hemmelighed, at nogle turister tager til Mallorca for at feste, men det bliver der altså også skruet ned for.
I hvert fald fest på vandet.
Læs også
Sagen er nemlig den, at festbåde vil blive gjort ulovlige fra 2026-sæsonen, hvorfor man må nøjes med at give den gas på fastlandet.
De nye tiltag viser, at de lokales opråb ikke har været forgæves.
Nu vil kun tiden vise, om turister i højere grad søger andre steder hen, eller om de fortsætter med at besøge Palma.