Lucas Andreas
Der flyver ofte fly over Nordpolen, men kun i få tilfælde har fly fløjet over Sydpolen.
Synet af endeløse ismasser, der strækker sig så langt øjet rækker, er en oplevelse, de færreste får.
Almindelige rutefly undgår næsten altid at flyve over Antarktis, selv om ruten i nogle tilfælde kunne være den korteste. Der er dog flere årsager til, at piloter vælger at holde sig væk fra verdens sydligste kontinent.
Den 14. juli 2023 fik flyinteresserede et sjældent syn, da et Qantas-fly på vej fra Santiago i Chile til Sydney i Australien strejfede kanten af Antarktis. Ifølge det tyske medie Der Spiegel skete afvigelsen fra den normale rute på grund af kraftige modvinde længere mod nord.
Passagererne om bord fik dermed et enestående vue over isørkenen under sig, mens flyet, trods omvejen, ankom til Australien en halv time før planlagt tid.
Selv om det kan lyde fristende at lægge ruten over Sydpolen, er der flere praktiske grunde til, at dette sjældent sker. Først og fremmest findes der ingen lufthavne på kontinentet, hvilket betyder, at en nødlanding ikke er mulig. Skulle et fly få tekniske problemer, er hjælpen derfor langt væk.
Vejrforholdene udgør en yderligere udfordring. Området præges af kraftige storme, lave temperaturer og hyppige “whiteouts”, hvor sne og lys reflekteres i en grad, der gør det vanskeligt at skelne himmel fra jord.
De kraftige magnetfelter i polarområdet kan også forstyrre flyenes navigationsudstyr, hvilket kræver særligt præcise beregninger og alternative referencepunkter. Selv jetstrømmene i atmosfæren spiller en rolle, da de kan forlænge eller forkorte rejsetiden afhængigt af flyveretningen.
Over Nordpolen ser billedet anderledes ud. Her benyttes ruterne i dag flittigt mellem Asien og Nordamerika, selv om der tidligere fandtes politiske begrænsninger. Under Den Kolde Krig forbød Rusland for eksempel flyvninger over polarområdet, hvilket gjorde direkte forbindelser mellem Nordamerika og Sydasien umulige.
Antarktis er derimod ikke lukket af politiske grunde. Udfordringerne skyldes udelukkende naturens kræfter og manglen på infrastruktur. Det spektakulære syn over kontinentet forbliver derfor forbeholdt forskere, eventyrere og de få passagerer, der ved et tilfælde får lov at opleve det fra luften.
