Forside Generelle nyheder Disse danske folkepensionister får kun 4.100 kroner om måneden

Disse danske folkepensionister får kun 4.100 kroner om måneden

Penge, pensionist, pensionister, ældrecheck, regning
Shutterstock

Det er ikke ligefrem mange penge.

Lige nu læser andre

I januar 2025 modtog næsten 1,1 millioner personer folkepension i Danmark.

Her er det værd at nævne, at der også findes folkepensionister, der ikke har adresse i Danmark.

I januar 2025 var der 47.200 personer uden fast bopæl i Danmark, som modtog deres folkepension i udlandet. Det svarer til 4 procent af samtlige folkepensionister.

Den største andel er bosat i Sverige. Faktisk gælder det med 11.400 personer næsten hver fjerde udenlandsk bosatte folkepensionist.

Herefter følger Tyskland og Norge med henholdsvis 15 og 14 procent. I top 20 findes en række andre europæiske lande, og så er Australien, USA, Canada, Tyrkiet og Thailand også på listen som de eneste lande uden for Europa i top 20.

Læs også

”Danmark har pensionsaftaler med nogle lande såsom andre EU-lande, Australien, Tyrkiet og USA, hvilket gør det lettere at tage pensionen med til disse lande. I top 20 er det kun Thailand, som vi ikke har en aftale med,” siger Morten Steenbjerg Kristensen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik.

I forhold til januar 2015 er antallet af folkepensionister i udlandet steget 5 procent fra 44.900 til de 47.200, der var i januar 2025.

Udviklingen følger stort set den generelle stigning i antallet af pensionister i Danmark, som er steget cirka 6 procent over perioden.

Blandt top 20-landene var det Polen og Island, der i 2025 havde den relativt største stigning af danske folkepensionister siden januar 2015 med en stigning fra henholdsvis 190 og 250 personer til 720 personer i begge lande.

Omvendt faldt antallet af danske folkepensionister i Frankrig og Spanien fra henholdsvis 2.200 og 3.700 personer til 1.700 og 2.900 personer over de 10 år.

De fleste er brøkpensionister

Læs også

Er man bosat i udlandet, kan man have ret til pension, men mange, de såkaldte brøkpensionister, har kun ret til en del af den ‘normale pension’ afhængigt af blandt andet, hvor mange år man har boet og arbejdet i Danmark.

I alt modtog blot 5.500 ud af de 47.200 folkepensionister i udlandet fuld folkepension.

Tilsammen fik folkepensionisterne i udlandet udbetalt 195,2 millioner kroner i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg om måneden.

Det svarer til 4.100 kroner pr. person, hvilket er 37 procent af den fulde pension. Den gennemsnitlige udbetaling af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for herboende folkepensionister var 11.900 kroner om måneden i januar 2025.

”Af top 20-landene var det folkepensionisterne i Thailand, der med knap 6.600 kroner fik det største beløb i gennemsnit. Omvendt modtog danske folkepensionister i Canada i gennemsnit blot 2.200 kroner. Det vidner om, at folkepensionisterne i Canada i højere grad har boet og arbejdet i Danmark i relativt kort tid i forhold til dem, der bor i Thailand,” siger Morten Steenbjerg Kristensen.

Ads by MGDK