”Det har længe været uklart,” lyder meldingen.
Lige nu læser andre
For mange danskere kan det være en udfordring at få udnyttet skattefradragene korrekt.
Reglerne er både komplekse, ligesom de ændrer sig løbende, og derfor er der ikke noget at sige til, at det som almen borger er svært at finde ud af, hvad man egentlig har ret til.
Mange går derfor glip af fradrag, der kunne have givet dem et par ekstra kroner i hverdagen.
I den forbindelse har Skatterådet netop truffet en afgørelse, der giver flere danskere mulighed for at udnytte et populært fradrag.
“Har længe været uklart”
Skatterådet har truffet afgørelse om, at håndværkerfradraget også skal omfatte serviceeftersyn af luft til luft- og luft til vand varmepumper.
Læs også
Det er godt nyt til private husstande, som er udstyret med denne type energieffektive opvarmningskilde.
”Det har længe været uklart, om eftersyn af varmepumper var dækket af fradraget. Nu har Skatterådet meldt klart ud, og det giver både forbrugere og installatører et tydeligt grundlag at arbejde ud fra”, siger marketingchef hos VS Automatic, Kristian Juul Nielsen.
Fradrag for 8.600 kroner pr. person
I 2025 kan forbrugere få 8.600 kroner pr. person i fradrag for udvalgte håndværksydelser udført i hjemmet eller i fritidsboligen.
Det er vigtigt at pointere, at fradraget kun dækker en del af arbejdslønnen i forbindelse med det udførte arbejde, og ikke materialerne.
Tidligere var forbrugere og elinstallatører i tvivl, om serviceeftersyn af varmepumper også var omfattet af det grønne håndværkerfradrag.
Læs også
Nu har Skatterådet meldt ud, at denne håndværksydelse ER omfattet af fradraget.
Ved at benytte sig af håndværkerfradraget kan der opnås en skattemæssig besparelse på cirka 26 procent.
Ægtefæller og samlevere kan få dobbelt håndværkerfradrag
Håndværkerfradraget opgøres pr. person, så ægtefæller eller samlevere med fælles økonomi kan indberette hver deres håndværkerfradrag på 8.600 kroner og dermed få et samlet fradrag på 17.200 kroner.
Hvis den samme person både ejer en helårsbolig og en fritidsbolig, kan der stadig højst opnås et fradrag på op til 8.600 kroner pr. person. Man kan altså ikke få det dobbelte fradrag, fordi man ejer to boliger.
Fradraget blev genindført for bl.a. at give en håndsrækning til renoveringsglade danskere, som ønsker at energioptimere boligen som et led i den grønne omstilling.
Læs også
Fradraget er derfor døbt ‘det grønne håndværkerfradrag’.