Forside Udland Hvis du skal på skiferie i år, bør du kende...

Hvis du skal på skiferie i år, bør du kende denne nye lov

Hvis du skal på skiferie i år, bør du kende denne nye lov
Daboost / Shutterstock.com

Det er nu blevet lovpligtigt.

Lige nu læser andre

Hvert år tager omkring en halv million danskere på skiferie. 

Alene i uge 7 tager omtrent 190.000 danskere afsted mod sneklædte bjerge, hvoraf en stor del tager til alperne. I år er der dog en ny lovgivning i Italien, danske skientusiaster skal være opmærksomme på. 

Fra denne vintersæson er det blevet et lovkrav for alle skiløbere og snowboardere i støvlelandet at bære hjelm, uanset alder og erfaring. 

Det skriver skimediet Mon-sejour-en-montagne.

Hvad der tidligere blot var en anbefaling, er nu en del af lovgivningen, og målet er klart: at øge sikkerheden på landets mange pister.

Læs også

Reglen trådte i kraft den 1. november 2025 som følge af et dekret fra den italienske regering. Den gælder for alle vintersportsgrene, der foregår på afmærkede løjper, herunder alpint skiløb, snowboarding, telemark og kælkning. Målet er at nedbringe antallet af alvorlige ulykker og skabe en mere ensartet sikkerhedsstandard på tværs af landets skisportssteder.

Det bliver nu skipatruljer og lokale myndigheder, der skal sikre, at loven overholdes. Overtrædelser kan koste op til 150 euro i bøde, og gentagne forseelser kan føre til midlertidig inddragelse af liftkort. 

For at være lovlige skal hjelmene opfylde de europæiske CE-standarder, specifikt EN 1077, som gælder for ski og snowboard. Cykel- og skateboardhjelme vil derfor ikke blive accepteret.

Flere italienske udlejningsfirmaer og sportsbutikker har allerede tilpasset deres udvalg for at imødekomme kravet. For mange familier vil ændringen næppe få stor betydning, da børn og unge i forvejen har været omfattet af hjelmkravet. For voksne, der kun sjældent står på ski, kan det dog betyde en ekstra udgift eller en ny vane.

Den italienske regering håber, at de nye regler vil føre til færre ulykker. Ifølge landets redningstjeneste registreres der hvert år omkring 30.000 udrykninger i forbindelse med skisport, hvor en betydelig del skyldes hovedskader. De kommende sæsoner vil vise, om loven får den ønskede effekt, og flere af Alpernes nabolande vil uden tvivl følge udviklingen nøje.

Ads by MGDK