Loven trådte i kraft 1. november.
Lige nu læser andre
Hvis du er født efter 1. januar 2007 og har en trang til tobak, så er der et land, du næppe bør tage til.
På Maldiverne har regeringen nemlig besluttet at indføre et af verdens mest vidtgående tiltag mod tobak.
Et totalt forbud indføres pr. 1 november, og det betyder, at alle født efter 1. januar 2007 aldrig må købe, sælge eller forbruge cigaretter.
Det beretter flere internationale medier, herunder BBC.
Tiltaget markerer et markant skridt i landets arbejde for at skabe en røgfri befolkning.
Læs også
Ifølge Maldivernes sundhedsministerium er målet at beskytte unge mod tobakkens skadelige virkninger. Forbuddet dækker alle former for tobak, og butikker er forpligtet til at kontrollere alder ved køb. Det er en beslutning, der ifølge regeringen understøtter landets forpligtelser over for Verdenssundhedsorganisationens konvention om tobaksforebyggelse.
Ahmed Afaal, næstformand for landets nationale tobaksråd, ser forbuddet som et logisk næste skridt efter den totale forbudspolitik mod e-cigaretter, som blev gennemført sidste år.
Han beskriver det som en vigtig milepæl mod at skabe en generation, der aldrig bliver afhængig af nikotin. Ifølge Afaal har tobaksindustrien i årevis forsøgt at lokke unge til med designede e-cigaretter og markedsføring, der får produkterne til at fremstå moderne og harmløse.
Forbuddet gælder også for turister, hvilket kunne lyde som en udfordring for et land, der lever af rejselystne gæster.
Afaal afviser dog bekymringen og påpeger, at Maldiverne tiltrækker besøgende med sol, strand og fredfyldt natur, ikke med røg og aske. Turismen har ifølge ham ikke lidt under de nye regler.
Læs også
Tværtimod steg antallet af besøgende det seneste år, og regeringen forventer over to millioner turister i det kommende.