Lucas Andreas
Ifølge den svenske Ruslandsforsker har Vesten misforstået et helt centralt element af Ruslands krigsføring.
Spørgsmålet om, hvornår krigen i Ukraine kan slutte bliver ofte stillet.
Mange håber, at økonomisk pres på Rusland til sidst vil tvinge landet til at standse invasionen. Den svenske Ruslandsekspert Gudrun Persson mener dog, at Moskva kan holde stand langt længere, end mange i Vesten forventer.
Det fortæller hun til det finske medie Yle.
Ifølge Persson vil Rusland først afslutte krigen, når ledelsen enten vurderer situationen som håbløs eller mener, at de strategiske mål er nået.
Hun understreger, at landets overordnede ambitioner ikke har ændret sig siden invasionens begyndelse. Målet er fortsat at sikre en egen interessesfære, ændre den europæiske sikkerhedsorden og opretholde politisk stabilitet i hjemlandet.
“Det er ganske bemærkelsesværdigt, at Rusland, taget de enorme tab i betragtning, stadig kæmper,” siger Persson.
Hun har forsket i russisk militærstrategi fra 1800-tallet til i dag og peger på, at visse tankemønstre vender tilbage, uanset hvilke politiske omvæltninger landet har gennemgået. En af de mest vedvarende ideer er ønsket om at beskytte Moskva og Sankt Petersborg ved at føre krigen uden for landets grænser.
Efter Sovjetunionens sammenbrud mistede Rusland sin tidligere bufferzone i Østeuropa, herunder de baltiske lande og Ukraine. Mange analytikere betragter derfor den nuværende konflikt som et forsøg på at genetablere denne strategiske sikkerhed.
Persson påpeger, at Rusland historisk set har udvist en bemærkelsesværdig udholdenhed. Hun henviser til et eksempel fra 1800-tallet, hvor det tog landet otte krige og 37 år at erobre Krim fra det osmanniske rige.
Hun mener, at Ruslands vedvarende imperialistiske tendenser hænger sammen med, at landet aldrig har udviklet sig til en egentlig nationalstat, som de vestlige imperier gjorde. Samtidig har Rusland ifølge Persson aldrig for alvor taget et opgør med sin egen historie.
Persson advarer mod vestlige misforståelser af russisk strategi. I Vesten forbindes strategi ofte med metode og planlægning, mens den i Rusland handler om selve formålet med krig. Denne forskel i tankegang forklarer, hvorfor Vesten flere gange er blevet overrasket over Moskvas handlinger, som ved annekteringen af Krim i 2014 og invasionen af Ukraine i 2022.
Ifølge Persson udspringer Ruslands krige i høj grad af interne forhold. Landets handlinger er først og fremmest styret af indenrigspolitik, og så længe det forbliver tilfældet, vil et klart tidspunkt for krigens afslutning være vanskeligt at forudsige.
