Jesper Bengtson
Timelønnede er ikke dækket af funktionærloven. Retten til løn under sygdom afhænger af overenskomst og anciennitet.
Timelønnede medarbejdere får ikke automatisk fuld løn, når de bliver syge. I modsætning til funktionærer, der efter funktionærlovens § 5 har ret til fuld løn under sygdom uanset ansættelsens længde, afhænger timelønnedes rettigheder af, hvad der konkret er aftalt i overenskomsten eller ansættelseskontrakten.
Konsekvensen er, at sosu-vikarer, kantinemedarbejdere, rengøringsassistenter og en lang række andre ansatte i stat, regioner, kommuner og det private risikerer at falde ned på sygedagpenge, hvis de ikke tjekker, hvad der gælder for netop deres ansættelse.
I 2026 udgør sygedagpengene højst 5.085 kroner om ugen ifølge Beskæftigelsesministeriets sats-oversigt, og timesatsen er 137,43 kroner. For en fuldtidsansat med en månedsløn over cirka 22.000 kroner er det et indkomsttab.
Fire grupper, fire regelsæt
Funktionærer har den stærkeste beskyttelse. Efter funktionærloven er man omfattet, hvis man udfører kontorarbejde, køb, salg eller lignende, arbejder mere end 8 timer om ugen i gennemsnit og er underlagt arbejdsgiverens instruktion. Også en timelønnet kan være funktionær, hvis betingelserne er opfyldt, og vedkommende har så ret til fuld løn under sygdom.
Timelønnede med overenskomst skal læse den konkrete aftale. HK oplyser, at de store timelønsoverenskomster typisk kræver “anciennitet på arbejdspladsen og x antal arbejdstimer”, før man har ret til sygeløn. Overenskomsterne afgør også, hvilke lønelementer der dækkes, og hvor længe sygelønnen løber.
Timelønnede uden overenskomst står svagest. Her har man ikke ret til løn under sygdom medmindre andet er aftalt, hvilket arbejdsgiverforeningen GLS-A fastslår over for sine medlemsvirksomheder. Medarbejderen er dermed henvist til sygedagpenge efter sygedagpengelovens regler.
Nyansatte rammes af en særskilt tærskel: Arbejdsgiveren skal kun udbetale sygedagpenge i de første 30 kalenderdage, hvis medarbejderen har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger og arbejdet mindst 74 timer i den periode. Er man syg før den tærskel er nået, går sagen direkte til kommunen.
Kommunen tager over efter 30 dage
Efter arbejdsgiverperioden overtager bopælskommunen udbetalingen, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt. Det kræver ifølge borger.dk, at man har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder, og at man i mindst fem af månederne har haft 40 timer eller derover.
Kommunens sygedagpenge er beløbsmæssigt begrænset og kan som hovedregel højst udbetales i 22 uger inden for en 9-måneders periode, før kommunen skal tage stilling til forlængelse eller overgang til jobafklaringsforløb.
Spørg fagforening eller TR, hvis du er i tvivl
Er du usikker på din ansættelsesform, er det første skridt at finde ansættelseskontrakten frem og se, om der henvises til en overenskomst eller til funktionærloven. Står der intet, er man typisk timelønnet uden funktionærstatus, og retten til sygeløn skal findes i overenskomsten, hvis arbejdspladsen er dækket af en.
Fagforening eller tillidsrepræsentant kan afklare, hvilken overenskomst der gælder, og hvad de konkrete anciennitets- og timekrav er for sygeløn på arbejdspladsen.
