Fra 1. februar 2026 er euroen den offcielle valuta i den populære feriedestination.
Lige nu læser andre
Den 31. januar er datoen, hvor endnu et land får euroen som landets officiele valuta.
Der er tale om den populære feriedestination Bulgarien, så for de danskere, der har været et smut ved sortehavet er det en god ide at få tjekket, om der ligger rester af bulgarske Lev i skuffer eller pung.
Valutaskiftet begynder den 1. januar 2026. På denne dato bliver alle lokale bankkonti, opsparinger og indskud automatisk omregnet til euro efter en fast kurs på 1 euro til 1,95583 lev.
De praktiske konsekvenser er derimod tydelige for alle, der bruger kontanter i dagligdagen.
Fra den 1. februar 2026 vil lev ikke længere blive accepteret som gyldigt betalingsmiddel, da Bulgarien fra denne dag udelukkende bruger Euro som national valuta.
Læs også
De bulgarske myndigheder og Den Europæiske Centralbank har fastlagt en detaljeret plan, som gør overgangsperioden kort og kontrolleret.
Det bliver muligt at betale med både lev og euro i hele januar 2026. Dette dobbelte betalingsvindue varer kun en måned, hvorefter euroen bliver den eneste accepterede valuta i butikker, restauranter og offentlige servicefunktioner.
Rejsende med lev i lommen skal derfor være opmærksomme på fristen. Kontanter i lev skal anvendes inden månedens udgang eller veksles i banken.
Bulgarian National Bank har oplyst, at gratis ombytning af lev til euro vil være mulig i almindelige banker i en afgrænset periode. Efter denne periode bliver det fortsat muligt hos nationalbankens egne filialer.
Valutaskiftet markerer et historisk øjeblik for Bulgarien, som i mange år har arbejdet for at tilslutte sig eurozonen. De danske turister, der hvert år finder vej til destinationer som Sunny Beach og Golden Sands, kan forvente en mere velkendt valuta, når ferien går til landet efter 2026.