Valutaen skal også kunne foretage visse betalinger offline.
Lige nu læser andre
Når kortet glider hen over terminalen på caféen, eller en ven får penge på få sekunder via en app, føles betalingen som let som ingenting.
I virkeligheden ligger der dog avancerede processer bag, hvor store dele af infrastrukturen bag de digitale betalinger i Europa drives i dag af amerikanske giganter som Visa, Mastercard og PayPal.
Systemet virker, men afhængigheden gør EU sårbar, hvis verden bliver mere uforudsigelig.
Her kommer den digitale euro ind i billedet, og selvom, at vi i Danmark har vores egen valuta, så er det noget, der kan komme til at påvirke os i høj grad.
EU’s finansministre er blevet enige om en retning for projektet, og målet er klart.
Læs også
Europa skal have et offentligt, europæisk betalingsmiddel til den digitale betaling, udstedt af Den Europæiske Centralbank, med en sikkerhed der skal minde om kontanter.
Den digitale euro skal ikke opfinde nye penge. Målet er at gøre den almindelige euro brugbar, når sedler og mønter fylder mindre i lommen.
Planen peger mod pilotprojekter fra 2027 og en bredere udrulning tidligst omkring 2029.
Løsningen er tænkt som et supplement til bankkontoen, ikke en erstatning.
Spørgsmålet, som mange stiller, handler om kontanter. Flere frygter et langsomt farvel til sedler og mønter, fordi digitalt kan føles som et krav, før det bliver sagt højt. Politiske signaler går i den modsatte retning.
Læs også
Kontanter skal fortsat være lovligt betalingsmiddel, og EU arbejder parallelt med regler, der skal beskytte retten til at betale kontant.
Samtidig rummer projektet en række uafklarede spørgsmål.
Banker bekymrer sig om, at indlån flytter sig, hvis borgere kan parkere penge i en digital wallet. Derfor taler ECB om et loft for, hvor meget man kan have stående, så ordningen forbliver et betalingsmiddel og ikke et digitalt spareprodukt. Databeskyttelse er et andet sted, hvor grænserne i sidste ende bliver politiske.
Et af de mest opsigtsvækkende løfter handler om offline betaling. Tanken er, at visse betalinger skal kunne gennemføres uden internet, med en privathed der minder om kontanter.