Forside Ritzau For få melder sig som plejefamilier

For få melder sig som plejefamilier

For få melder sig som plejefamilier

Trods ihærdige kampagner er der stadig alt for få, der melder sig som plejefamilier i Nordjylland. Og det kan få store konsekvenser for børnene, hvis der ikke bliver fundet flere familier, lyder det fra flere nordjyske kommuner.

Lige nu læser andre

– Vi har selvfølgelig et problem,siger Susanne Lorentzen, der er leder af Familieplejen i Aalborg Kommune. I 2014 var der kun 14, der søgte om at blive plejefamilie i Aalborg Kommune. 

Det fremgår af tal fra Socialtilsyn Nord, der står for tilsynet på området. 
Normalt får kommunen 50 ansøgninger årligt. 

– Så må de jo placeres på institution, og det er ikke så godt. Der er jo forskelligt personale og insititutionsmiljø. Det er ikke det samme som at være i en familie, siger Susanne Lorentzen

I Frederikshavn Kommune er formand for Børne og Ungdomsudvalget, Christina Lykke Eriksen, bekymret. Her er der kun kommet ni ansøgninger hele sidste år. 

Læs også

– Vi har en kæmpe udfordring. Vi har hørt om kommuner, som laver decideret reklame, og det synes jeg, lyder inspirerende. Det skal vi måske også prøve, siger Christina Lykke Eriksen

I Aalborg Kommune har man allerede forsøgt sig med at afholde informationsmøder. Nu er man i gang med at forberede en større reklamekampagne, siger Susanne Lorentzen: 

– Vi intensiverer vores indsats – vi trykker postkort og plakater og vil blandt andet reklamere i bussen..

I alt er der kun 117 nye familier, der har ansøgt om at blive plejefamilier i de nordjyske kommuner hele 2014. Det viser tal fra Socialtilsyn Nord, der står for tilsynet på området. Der er brug for cirka 400 nye plejefamilier årligt. 

 

 

 

Læs også

Ads by MGDK