Har du bemærket det? Her er grunden til, at vi vågner tidligere, når vi bliver ældre

Du har måske bemærket tendensen på egen krop: i takt med, at man bliver ældre, vågner man pludselig tidligere, falder i søvn på sofaen før klokken ti og ender med at være den første i køen hos bageren lørdag morgen.

For mange føles det som et spørgsmål om livsstil, men forskningen peger på, at det i virkeligheden handler om biologi.

Det skriver livsstilsmediet Vita.

Når vi bliver ældre, ændrer hjernen sin måde at reagere på lys og andre signaler, der styrer døgnrytmen. Ifølge forskere fra University of Michigan mister hjernen gradvist sin evne til at opfange de små “tidssignaler”, som holder vores indre ur synkroniseret med dagens rytme.

Det gælder blandt andet sollys, måltider og fysisk aktivitet. Neuronerne, der normalt sender disse signaler rundt i hjernen, bliver simpelthen mindre effektive med alderen. Resultatet er, at kroppen tror, det er sengetid langt tidligere, end vi måske selv synes.

Samtidig sker der noget med synet, som forstærker effekten. Med alderen bliver øjnene dårligere til at lade lys slippe ind, og det får hjernen til at tro, at solen er gået ned, selvom det stadig er lyst udenfor. Grå stær, som rammer over halvdelen af alle over 80 år, dæmper lyset så meget, at kroppen begynder at producere søvnhormonet melatonin alt for tidligt. 

Det er derfor, mange ældre mærker trætheden komme allerede sidst på eftermiddagen.

Heldigvis er der måder at snyde kroppen på. Forskere anbefaler at udsætte sig for kraftigt lys i de sene eftermiddagstimer og den tidlige aften, så hjernen tror, dagen varer lidt længere. En gåtur før solnedgang eller en time foran en lampe med klart hvidt lys kan faktisk hjælpe med at skubbe sengetiden.

Alkohol før sengetid frarådes, da det forstyrrer søvnens naturlige faser, mens regelmæssig motion i løbet af dagen forbedrer kvaliteten af nattesøvnen.

Det handler altså ikke kun om at holde sig vågen for enhver pris, men om at forstå kroppens signaler og lære at spille med dem.