Jesper Bengtson
Det er ikke småpenge, der er tale om.
Mange danskere holder nøje øje med økonomien i hverdagen.
Der bliver sammenlignet priser i supermarkedet, kigget efter gode tilbud og skåret lidt hist og her, når budgettet strammer til.
Der er dog forskel på, hvordan vi bruger vores opsparing.
Nogle har den stående klar til uforudsete udgifter, mens andre investerer den i enten aktier, ejendomme eller noget helt tredje.
9.000 kroner hvert år
Danskernes opsparing bevæger sig lige nu i det højeste niveau nogensinde.
Ved at lade en stor del af opsparingen stå passivt på en bankkonto, risikerer hver husholdning at gå glip af tusindvis af kroner.
“Danskerne går hvert år glip af over 9.000 kroner i gennemsnit ved at lade pengene stå i banken i stedet for at investere dem bredt,” siger Niels Arne Dam, der er cheføkonom og underdirektør for Samfundsanalyse og statistik i Finans Danmark.
Danskerne har tilsammen 1.258 milliarder kroner stående i banken. Dermed er opsparingen steget med lidt under fem procent om året i mere end 10 år.
Imens har danskerne kun aktivt øget deres investeringer med 1,5 procent om året.
Det giver god mening at have penge på kontoen
Det anbefales, at man altid beholder en rimelig opsparingsbuffer til uforudsete udgifter – en forsigtig tommelfingerregel er en buffer svarende til tre måneders indkomst efter skat.
Over halvdelen af de voksne danskere har mere end en sådan buffer stående, og mange har væsentligt mere.
I alt svarer det til, at der står 740 milliarder kroner i banken, som med fordel kunne være investeret til et langt højere afkast end en almindelig konto i banken kan give.
“Dermed går danskerne tilsammen glip af ekstra 44 milliarder. kroner i afkast om året. Det er penge, som ikke blot vil gøre den enkelte dansker rigere, de kunne også gavne samfundet som helhed for eksempel gennem skat, der bidrager til mere velfærd. Samtidig kan flere investeringer også bidrage til at sikre vækst og udvikling i Danmark, Europa eller der, hvor pengene investeres, siger Niels Arne Dam”, og fortsætter:
“Øgede investeringer i Europa er helt centrale for at styrke den udfordrede europæiske konkurrenceevne.“
Er det ikke bare de rige?
Det er nærliggende at tro, at de mange milliarder står og blomstrer på den rigeste del af befolkningens konti, men det er ikke helt rigtigt.
Finans Danmark har opdelt befolkningen i 10 lige store grupper ud fra deres indkomst.
Her svinger det gennemsnitlige beløb, de 80 procent i midten har stående på kontoen, ud over bufferen på tre månedslønninger, sig op på mellem 116.000 og 138.000 kroner pr. person.
Så hvorfor ikke investere?
I en dugfrisk undersøgelse fra Epinion svarer 42 procent af dem, som ikke investerer i dag, at det primært skyldes, at deres opsparing er for lille, eller at de ikke har penge nok.
Og det giver god mening, for knap halvdelen af danskerne har ikke mere end den anbefalede opsparingsbuffer stående på kontoen.
Blandt de resterende svarer knap halvdelen, at den væsentligste grund til, at de ikke investerer i dag, er manglende viden. Mens godt en fjerdedel ikke ønsker at investere.
