Dørene lukkes inden længe.
Lige nu læser andre
Jem & Fix er en af de største spillere herhjemme, når det kommer til gør-det-selv-projekter.
Lavprisbyggemarkedet har hele 135 butikker spredt ud over hele Danmark, men inden længe lukker samtlige af dem.
Det er nemlig ikke kun deres kunder, byggemarkedet behandler godt; det er også deres personale.
Derfor lukker kæden alle butikker i Danmark i juledagene, så personalet får muligheden for at fejre højtiden uden at blive generet af lange vagter.
Af Jem & Fix hjemmeside fremgår det, at de lukker alle butikker 1. juledag, 2. juledag og nytårsdag.
Læs også
Men faktisk er det ikke første gang i år, at medarbejderne får et pusterum.
Stor personalefest
Den 13. september stod nemlig i festens tegn for Jem & Fix’ mange medarbejdere.
Her løb den årlige personalefest af stablen, hvorfor samtlige af landets butikker var lukket den 14. september. Derved kunne medarbejderne sove længe.
“Vores personalefest er noget helt særligt. Vi prioriterer den højt og har knoklet for at levere et brag af en fest. Medarbejderne er grunden til vores succes, så de fortjener at blive fejret,” har Claus Petersen, der er Jem & fix’ administrerende direktør, tidligere udtalt til Ekstra Bladet.
Faktisk har kæden kun fem faste lukkedage om året; fire i forbindelse med jul og nytår og én fast lukkedag i den anden weekend i september, hvor personalefesten altid afholdes.
Læs også
Indimellem er der også lokale åbningstider, som er værd at kende.
Du kan finde åbningstiden for dit lokale Jem & fix-byggemarked ved at gå ind på deres hjemmeside.