Forside Generelle nyheder Jem & Fix udsender alvorlig advarsel til kunderne

Jem & Fix udsender alvorlig advarsel til kunderne

jem og fix
Foto: Google Street View

Det gælder om at være på vagt.

Lige nu læser andre

I løbet af en helt normal dag modtager vi et hav af beskeder.

Det kan enten være svigermor, der vil have styr på de sidste detaljer til juleaften, ligesom det kan være et nyhedsbrev, som oplyser dig om, at du har vundet en konkurrence eller lignende.

Både supermarkeder og byggemarkeder udsender løbende konkurrencer, undersøgelser osv., men her skal man som modtager passe på.

Det prøver cyberkriminelle nemlig at udnytte.

Af den grund kan det betale sig at stoppe op et øjeblik og se en mail efter i sømmene, før man trykker videre.

Læs også

Falsk undersøgelse

Jem & Fix har netop udsendt en advarsel via ‘Mit digitale selvforsvar’, hvor de skriver, at en tilfredshedsundersøgelse er i omløb.

Når spørgeskemaet er udfyldt, bliver modtageren bedt om at indtaste konto oplysninger for at deltage i en lodtrækning om en værktøjskasse, men det må man under ingen omstændigheder gøre.

“Hvis du modtager en mail med en tilfredshedsundersøgelse fra Jem & Fix, så er det desværre en falsk mail, som har til formål at få dig til at afgive dine konto-oplysninger,” lyder det fra byggemarkedskæden.

Hold øje med detaljerne

Jem & Fix kaster lys over, at der er flere tegn, der kan afsløre om en mail er falsk eller ej.

“Hvis du ser godt efter i mailen, så vil der være små detaljer, der røber, at den er falsk. Her kan du se et par ting, som du kan holde øje med,” skriver de.

Læs også

Kæden opremser derefter de ting, man som modtager bør kigge efter:

  • Tjek afsenderen.
    • Vores mailadresser ender på @jemfix.com.
    • Vores nyhedsbrev sendes fra noreply@denmark.jemfix.com.
    • Vi hedder jem & fix Danmark på Facebook. Vi har ikke andre Facebook-sider end denne. Vores side har Facebooks verificeringsbadge.
    • Vores webshop hedder https://www.jemogfix.dk/ – og vi har ikke andre, heller ikke outlet-webshops.
  • Vi hedder jem & fix med små bogstaver.
  • Læs teksten. Er der formuleringer, der ikke giver mening? Er der flere sprog, der er blandet sammen? Så er det måske oversat af en computer.
  • Vi tilbyder ikke rabatter, outlets e.l.
  • Vi er e-mærkede – hvilket fremgår på vores hjemmeside – men husk, at e-mærket også kan kopieres. Du kan altid klikke dig ind på vores certifikat fra vores hjemmeside.
  • Vi spørger aldrig om personfølsomme oplysninger eller kontooplysninger, medmindre du er ved at foretage et køb på vores hjemmeside.
  • Vi anmoder aldrig om oplysninger via et link.
Ads by MGDK