Forside Generelle nyheder DMI med trist meddelelse: Stopper med at lave disse prognoser

DMI med trist meddelelse: Stopper med at lave disse prognoser

Sol, DMI, sky
Shutterstock

En æra er forbi.

Lige nu læser andre

Mange danskere tjekker vejrudsigten som noget af det første om morgenen.

Det kan være nyttigt for planlægningen af både hverdagen og weekenden, da vejret kan spille en stor rolle for, hvordan vi vil bruge vores tid.

Også når prognoserne rækker lidt længere frem i tiden, følger danskerne med, for hvem kan ikke lide at være lidt på forkant?

Det er for eksempel meget rart at vide, hvorvidt sommeren bliver god eller ej.

Nu er der dog udsigt til færre officielle meldinger om vejret langt ude i horisonten. En ændring hos DMI betyder nemlig, at nogle kendte opdateringer forsvinder.

Læs også

Svære fravalg

DMI fortsætter med at levere daglige vejrudsigter og varsler, men stopper samtidig den ugentlige opdatering af månedsprognosen samt den månedlige sæsonprognose for vejret på lang sigt.

Beslutningen hænger sammen med et statsligt arbejdsprogram, som betyder, at DMI skal spare omkring 3,5 millioner kroner i 2025. Beløbet vokser gradvist og forventes at nå cirka 18 millioner kroner i 2030.

Ifølge Ole O. Kristensen, der enhedsleder af DMI’s afdeling Vejr og Varsler, har processen været grundig og vanskelig:

 “Vi udgiver mange forskellige vejrudsigter døgnet rundt til forskellige brugere i samfundet, så det har krævet et grundigt gennemsyn af alle vores produkter,” siger han og fortsætter:

“Men vi kommer ikke uden om at skulle spare, og vi har valgt at stoppe med de såkaldte langtidsprognoser: Månedsprognosen og sæsonprognosen. Vi har vurderet, at det er disse produkter, som brugerne har mindst brug for, selvom vi godt ved, at mange er nysgerrige på at vide noget om vejret på længere sigt end vores syvdøgns udsigter giver dem.”

Læs også

Fokus på hverdagen

Langtidsprognoserne har især været brugt af borgere og brancher, som gerne vil danne sig et overblik flere uger frem.

Samtidig er usikkerheden høj, jo længere man ser frem i tiden.

Hos DMI vurderer man derfor, at ressourcerne er bedre brugt på kortere og mere præcise udsigter.

Instituttet vil fortsat levere vejrudsigter og varsler, som danskerne bruger hver eneste dag.

For almindelige borgere betyder ændringen, at måneds- og sæsonprognoser ikke længere bliver opdateret. De klassiske syvdøgns-udsigter vil dog fortsat være en central del af DMI’s arbejde.

Læs også

Ads by MGDK