Forside Bil og motor Nye krav til biler fra 7. juli 2026: Denne bremsefunktion...

Nye krav til biler fra 7. juli 2026: Denne bremsefunktion bliver at finde i alle nye modeller

lygte, lampe, mg4
emirhankaramuk / Shutterstock.com

De nye regler medfører blandt andet nye krav til bremselys.

Lige nu læser andre

Bilister møder løbende nye krav til sikkerhedsudstyr, i bilen, der alt sammen skal gøre det mere sikkert at befærde sig i trafikken. 

Fra 7. juli 2026 skærpes EU’s typegodkendelseskrav endnu en gang for nye personbiler og lette varebiler i klasserne M1 og N1, hvilket i praksis betyder, at modeller uden en række nye eller udbyggede assistentsystemer ikke kan nyregistreres.

Det skriver flere medier herunder bilmagasinet Auto und Sport.

Et af de mest synlige elementer bliver en opdatering af bremselyset. Flere nyere biler har allerede en såkaldt nødopbremsningsfunktion, hvor bremselygterne blinker ved hård nedbremsning for at advare trafikken bagved.

Funktionen kaldes ofte nødopbremsningslys eller adaptivt bremselys og indgår i EU’s samlede sikkerhedsramme, hvor formålet er at gøre kritiske situationer mere tydelige for bagfrakommende og dermed reducere risikoen for påkørsler.

Læs også

Det nye i 2026 handler dog ikke alene om lys. Flere medier og branchegennemgange beskriver, at kravene fra juli 2026 udvider den sikkerhedspakke, som allerede blev rullet ud i etaper fra 2022 og frem, og som fra juli 2024 blev standard på nyregistrerede biler i EU. 

Pakken omfatter blandt andet mere avanceret automatisk nødbremse, der også skal kunne hjælpe i situationer med fodgængere og cyklister, udbyggede systemer til vognbaneassistance, samt overvågning af førerens opmærksomhed.

Fokus ligger på forebyggelse frem for ren beskyttelse. Intelligent hastighedsassistent og event data recorder nævnes også som elementer i EU’s sikkerhedsregulering, hvor målet er færre alvorlige ulykker og bedre viden om hændelsesforløb.

Ejere af ældre biler behøver ikke finde værktøjskassen frem. 

Kravene gælder for nyregistrering og typegodkendelse, hvilket betyder, at allerede indregistrerede biler ikke skal eftermonteres. 

Læs også

Ads by MGDK