Det virker overbevisende.
Lige nu læser andre
At betale med mobiltelefonen er efterhånden blevet en del af hverdagen.
Det gælder uanset, om man skal købe en sodavand i den lokale kiosk, betale en regning eller sende penge til et familiemedlem.
Derfor reagerer mange også hurtigt, når der tikker en besked ind om sikkerhed eller begrænsninger.
Især når afsenderen ser velkendt ud, og formuleringen virker professionel. Dog skal man passe på med at handle, når man modtager sådanne henvendelser.
Overbevisende
Flere danskere modtager i øjeblikket sms’er og mails, der udgiver sig for at være fra MobilePay.
Læs også
Ifølge TjekDet kan beskederne komme fra mange forskellige numre og adresser, men fælles for dem alle er, at ‘kontoen skal verificeres via MitID’.
I beskeden står der ydermere, at ens konto vil blive spærret, hvis man ikke reagerer.
TjekDet har selv modtaget beskederne og fulgt linket.
Hvis man klikker på det, ender man på en side, der ligner MobilePay til forveksling. Design, farver og animationer matcher den ægte app, og trinene føles naturlige.
Brugeren bliver først bedt om at indtaste CPR nummer og telefonnummer. Derefter følger login til MitID og valg af bank.
Læs også
Næste skridt er noget, der ligner bankens mobilside, hvor både CPR-nummer og kode efterspørges.
Til sidst bliver der bedt om kortoplysninger.
Overrasket dansker
En af de mailadresser, som TjekDet har undersøgt, er kontakt@forbrugerservice.dk.
Den førte journalisterne til en mand i Fredensborg ved navn Rasmus Listberg Schmidt, som i sin tid registrerede domænet.
Han har dog intet med svindlen at gøre og blev selv overrasket over opkaldet.
Læs også
“Siden har ikke været aktivt i 20 år og har heller ikke været tilknyttet noget som helst, så det undrer mig, at mailadressen kan være aktiv,” fortæller han.
Ifølge TjekDet er mailadressen sandsynligvis spoofet.
Metoden bruges ofte til at få beskeder til at fremstå mere troværdige, mens den reelle afsender skjules.
Hvis du har MobilePay, bør du generelt set være på dupperne, når du får en uventet besked.
Svindlerne er nemlig vilde med at udnytte navnet.