Bill Gates bliver i det svenske talkshow Skavlan & Sverige på SVT spurgt om, hvorvidt USA kan bruge amerikansk teknologi mod EU.
Lige nu læser andre
En bevægelse om at gøre sig mindre afhængig af amerikanske varer og tjenester har spredt sig som en steppebrand blandt europæere gennem det sidste år.
Forholdet mellem EU og Donald Trumps USA er blevet mere anspændt end det længe har været, og det har sat gang i refleksioner i gang om hvordan fremtiden ser ud i samarbejdet, der ellers har stået på så længe.
I det svenske talkshow Skavlan & Sverige på SVT har man haft besøg af Microsoft-stifteren Bill Gates til en snak, og da han blev spurgt ind til, om USA i et politisk opgør i princippet kunne lukke europæiske lande ude fra digitale tjenester som dem, Microsoft leverer, var svaret en anelse tøvende.
“Jeg har sagt til administrationen, at hvis man vil have tech-virksomhederne til at vokse, så skal man ikke være hård ved Europa med toldsatser. Tværtimod skal man gøre det klart over for Europa, at disse tjenester ikke vil blive afbrudt, og at det er en komplet pålidelig service,” forklarede Gates.
Indtil for nylig var han sikker på, at en afbrydelse ikke ville ske. Om tre år regner han med at være lige så sikker igen.
Læs også
Samtidig lod han forstå, at han ikke har haft held med at trænge igennem med det budskab.
Selvom han ikke siger det direkte, så hentyder det med al sandsynlighed til, at Donald Trumps anden præsidentperiode nærmer sig sin udløbsdato på det tidspunkt.
Flere steder i Europa er der bekymring
Store dele af Europas infrastruktur er bygget op omkring amerikanske cloudløsninger, herunder Microsofts systemer. I både Sverige og Danmark har eksperter i de senere år advaret om, at et politisk motiveret brud kan få vidtrækkende konsekvenser på kort tid.
På samme vis har Aarhus Kommune desuden valgt at gøre sig mindre afhængig af Microsoft som cloudleverandør med henvisning til den politiske usikkerhed i USA.