En æra er forbi.
Lige nu læser andre
Mange har en favoritbutik, de altid vender tilbage til.
Midtbyerne rundt om i landet har længe været fyldt med små, selvstændige butikker.
Desværre for dem har kunderne fået nye vaner gennem de seneste år. Flere klikker varer hjem fra sofaen, og det kan de fysiske butikker i den grad mærke.
I visse tilfælde ender det endda med, at de må dreje nøglen om – og det ser vi et eksempel på nu.
Farvel efter 9 år
Efter ni år i Viborgs midtby har indehaverne af Teenfashion valgt at lukke. I et opslag på Facebook sætter de ord på, hvorfor beslutningen er truffet.
Læs også
“Det er ikke en beslutning taget over natten. Detailhandlen i midtbyen har ændret sig markant gennem de seneste år, og kundestrømmen er ikke længere den samme som tidligere. Derfor er tiden nu inde til at afslutte dette kapitel,” skriver butikken.
Et gammelt ordsprog lyder, at ‘intet er så galt, at det ikke er godt for noget’, og det gælder også her.
Lukningen har nemlig udløst et ophørsudsalg, som kunderne kan få glæde af lidt endnu.
I fredags blev alt sat ned med 30 procent, hvorfor man nu kan gøre en god handel.
Kunder opfordres samtidig til at få brugt gavekort og tilgodebeviser, inden dørene lukkes for sidste gang.
Læs også
Butikken ser tilbage på årene med stolthed og taknemmelighed. I opslaget sender de en klar hilsen til kunderne:
“Vi er stolte af de 9 år, vi har haft. Stolte af det, vi har bygget op. Og dybt taknemmelige for den opbakning, vi har mødt hele vejen. Derfor KÆMPE tak til alle jer fantastiske kunder som har støttet os gennem tiden. Det er virkelig værdsat.”
Meldingen har allerede fået flere lokale til at reagere, hvor der bliver sagt tak for indsatsen og ønsket held og lykke fremover.
Du kan se det omtalte opslag herunder.
