Inden længe vender det.
Lige nu læser andre
Vi går endnu en dag i møde med solskin.
Dog får solen først ordentligt fat senere i Midtjylland samt i Syd- og Sønderjylland, hvor dis og rimtåge skal brændes af først.
Det skriver DMI.
Et mindre højtryk ligger vest for Vadehavet og giver stabilt vejr med vestenvind de fleste steder i landet.
Efter gårsdagens koldfront bliver temperaturerne igen milde og forventes at ligge mellem 5 og 10 grader i løbet af onsdagen.
Læs også
14,3 grader
Selvom vi næppe når helt samme varme som i går, hvor Landbohøjskolen i København målte 14,3 grader, vil forårsfornemmelserne fortsat være til stede med skyfri himmel og sol.
Natten til torsdag byder på klar himmel og nattefrost, og de solrige forårsdage ser ud til at fortsætte torsdag.
Generelt går vi en uge i møde med flot solskinsvejr og rolige vindforhold – kun kortvarigt afbrudt lørdag, hvor det lige nu ser ud til, at der vil falde lidt regn.
Lokalt kan der ydermere forekomme tåge eller rimtåge i natte- og morgentimerne.
Vejrskifte i næste uge
Mandagen begynder med pænt vejr mange steder i landet.
Læs også
Flere kan vågne op til sol eller perioder med sol, før skyer efterhånden driver ind fra nordvest i løbet af dagen.
Temperaturen ligger i dagtimerne mellem 12 og 15 grader, hvilket giver en forholdsvis mild forårsfornemmelse. Vinden bliver svag til jævn og kommer primært fra syd.
I løbet af natten falder temperaturen til mellem 4 og 8 grader.
Tirsdag og onsdag venter et vejrskifte, da det ser ud til at blive mere ustadigt. Skyerne fylder mere på himlen, og temperaturerne forventes samtidig at falde en smule.
Det er dog værd at huske på, at fordelingen mellem sol, skyer og tåge kan ændre sig fra dag til dag. Det betyder også, at temperaturerne kan variere en del.