En lang række danskere har god grund til at smile.
Lige nu læser andre
Økonomi fylder meget hos danskerne.
Små ændringer i budgettet kan hurtigt mærkes, hvad enten det handler om elregningen, indkøb eller opsparing.
Derfor vækker det ofte opsigt, når der pludselig dukker penge op et sted fra, som man måske ikke lige havde regnet med.
For en stor gruppe danskere er der netop kommet nyt, som kan få betydning for privatøkonomien.
Bonus på vej
AP Pension afslutter 2025 med historisk høj vækst og solide finansielle resultater.
Læs også
Det kundeejede pensionsselskab sender 277 millioner kroner retur til kunderne via AP Loyalitetsbonus og leverer et resultat på 336 millioner kroner før udlodning af AP Loyalitetsbonus.
Det svarer til et samlet investeringsafkast på 12,3 milliarder kroner samt en historisk høj samlet præmievækst på 29 procent.
AP Pensions vigtigste nøgletal for 2025
- 336 millioner kroner i resultat før AP Loyalitetsbonus
- 277 millioner kroner i AP Loyalitetsbonus tildeles kunderne (377 millioner kroner udloddet for 2025)
- 57 millioner kroner i resultat efter skat og udlodning af AP Loyalitetsbonus
- 24,4 milliarder kroner i samlede præmieindbetalinger
- 29 pct. i samlet præmievækst
- 12,3 milliarder kroner i investeringsafkast
- 133 millioner kroner i SUL‑overskud
- 186 milliarder kroner i forvaltede kundemidler
- Samlet balance på 206 milliarder kroner
- 580.000 CPR-kunder
- 3.000+ virksomhedskunder
Et stærkt resultat i et udfordrende år
2025 var præget af betydelig usikkerhed i verdensøkonomien og store udsving på finansmarkederne.
Trods et volatilt første halvår lykkedes AP Pension med at levere stabile, konkurrencedygtige afkast til kunderne og fastholde fremgang i den samlede formue.
Selskabet balancerede risikoen gennem en aktiv porteføljesammensætning, der blandt andet reducerede eksponeringen mod amerikanske aktier i perioder med markante fald.
Læs også
Et år med solide resultater
Det brede afsæt for forretningen, stærke investeringer, høj vækst og stabil drift på SUL‑området, giver AP Pension et resultat, der afspejler robusthed i både forretningsmodel og organisation:
“2025 var præget af betydelig volatilitet i verdensøkonomien, og markederne svingede kraftigt hen over året,” siger Bo Normann Rasmussen, der er administrerende direktør i AP Pension, og fortsætter:
“Det er netop i sådanne perioder, at værdien af den kundeejede model viser sig. Vi kan tænke langsigtet, holde kursen og stadig levere solide resultater. Det er baggrunden for, at vi igen kan sende et væsentligt beløb retur til vores ejere – nemlig kunderne.”
Historisk vækst og stigende efterspørgsel
AP Pension oplevede i 2025 en historisk høj præmievækst fra både store engangsindbetalinger og en stabil fremgang i de løbende indbetalinger.
Det afspejler en kombination af flere nye kundeoptag, særligt gennem samarbejdet med nærpension-pengeinstitutterne, samt stigende indbetalinger på eksisterende ordninger.
Læs også
Kundebasen voksede til 580.000 pensionskunder, og over 3.000 virksomheder har nu deres firmapensionsordning i AP Pension.
186 milliarder kroner under forvaltning
Ved årets udgang forvaltede AP Pension 186 milliarder kroner på vegne af kunderne.
Tallet dækker over samtlige kunders pensionsopsparinger, både markedsrente‑ og gennemsnitsrenteprodukter samt SUL-hensættelser.
Formuen steg med omkring 8 pct. i løbet af året, drevet af den historiske præmievækst og de solide investeringsafkast.
SUL-området fortsat i balance
AP Pension fastholdt også i 2025 en stabil balance på syge‑ og ulykkesområdet med et overskud på 133 millioner kroner.
Læs også
Resultatet bygger på flere års målrettet indsats for forebyggelse og tidlig indsats, tæt samarbejde med virksomhedskunder og et sundhedstilbud, der hjælper kunderne hurtigt tilbage ved sygdom eller mistrivsel.
Udviklingen viser, at AP Pension kan opretholde balance i området samtidig med at levere relevante og efterspurgte sundheds- og rådgivningstilbud.
Fundamentet for de næste år er lagt
2025 blev et strategisk vigtigt år for AP Pension. Idriftsættelsen af det nye kernesystem i maj 2025 giver AP Pension et moderne, fleksibelt og effektivt teknologisk fundament.
Systemet gør det muligt at udvikle produkter hurtigere, automatisere processer og øge anvendelsen af data til målrettet rådgivning og kundeservice.
Med årets transformation er AP Pension på vej ind i en ny fase:
Læs også
Vi har gennemført nogle af de mest omfattende teknologiske og forretningsmæssige ændringer i AP Pensions historie. Det nye kernesystem og AP FlexPension giver os markant bedre muligheder for at udvikle løsninger og service på kundens præmisser,” slutter Bo Normann Rasmussen og tilføjer:
“Samtidig styrker vi effektiviteten og kvaliteten på tværs af organisationen. Med årets finansielle resultater, brede kundevækst og vigtige milepæle i vores transformation står vi med et meget stærkt udgangspunkt for de kommende år.”