Lucas Andreas
Første af tre gange fredag den 13. fandt sted i går.
Fredag den 13. har længe været forbundet med uheld.
I 2026 har kalenderen allerede budt på to af disse datoer, ovenikøbet i to på hinanden følgende måneder. For den overtroiske kan det virke som et bemærkelsesværdigt sammentræf, men ifølge eksperter skyldes det snarere kalenderens matematiske logik.
Asko Palviainen fra Helsingfors Universitets almanakkontor fortæller til Iltalehti, at fænomenet ikke er særligt sjældent, selv om det heller ikke forekommer hvert år.
Når den 13. falder på en fredag både i februar og marts, følger en tredje fredag den 13. næsten uundgåeligt senere på året. I 2026 vil den sidste af årets tre datoer indtræffe i november.
Forklaringen ligger i kalenderens faste struktur. Når nytårsdag falder på en torsdag, skaber månedernes længde en bestemt rytme i ugedagene, der betyder, at den 13. automatisk placeres på en fredag i både februar og marts. Samtidig forskyder denne rytme sig senere på året, så også november får en fredag den 13.
Det samme mønster sås senest i 2015, og det vil ifølge almanakkontoret gentage sig igen i 2037 og derefter i 2043. Tidsrummet mellem sådanne år er typisk enten seks eller elleve år, afhængigt af hvordan kalenderens cyklus falder.
Skudår kan dog ændre billedet. Hvis et år begynder på en torsdag og samtidig er et skudår, vil februar stadig indeholde en fredag den 13., men den ekstra dag i februar forskyder resten af kalenderen, så marts i stedet får den 13. på en lørdag.
Fredag den 13. forekommer mindst én gang hvert år, men i nogle tilfælde kan datoen optræde tre gange i samme kalenderår.
