Forside Generelle nyheder Årsopgørelsen frigives på mandag: Næsten halvdelen af danskerne har samme...

Årsopgørelsen frigives på mandag: Næsten halvdelen af danskerne har samme plan

Årsopgørelsen frigives på mandag: Næsten halvdelen af danskerne har samme plan
Skattestyrelsen

En stor gruppe danskere har samme plan for, hvordan pengene skal bruges.

Lige nu læser andre

Hvert år sidder hundredtusindvis af danskere i kø, når Skattestyrelsen frigiver årsopgørelsen og samtidig besvarer et af årets mest ventede spørgsmål: Skal jeg have penge tilbage i skat? 

En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland viser, at hele 43 procent af danskerne – altså næsten halvdelen – vil bruge pengene på opsparing, hvis årsopgørelsen viser, at de får penge tilbage i skat.

Samtidig vil tre ud af ti lade dem indgå i den daglige økonomi. Kun et fåtal planlægger at bruge pengene på forkælelse, de ikke har råd til i hverdagen.  

”I en tid, hvor madvarer og brændstof er blevet dyrere, og hvor der er stor usikkerhed i verden, er det ikke overraskende, at langt de fleste danskere har planer om at bruge deres skattepenge på opsparing eller på at styrke hverdagsøkonomien. Det vidner om, at mange tænker langsigtet og vægter økonomisk tryghed over øget forbrug”, lyder det fra Anders Høyer, der er cheføkonom i Sparekassen Kronjylland. 

”Danskerne har også udsigt til mange år på arbejdsmarkedet, og mange vælger derfor at spare op, så de har mulighed for større fleksibilitet i seniorårene. Samtidig har mange i forvejen en fornuftig økonomi, det gør, at flere af deres ”nice-to-have”-behov i hverdagen allerede er dækket”, uddyber cheføkonomen. 

Læs også

Også hos Gjensidige nikker man genkendende til danskernes fokus på en fornuftig og robust økonomi: 

”Der har været meget fokus på stigende priser på hverdagsomkostninger de seneste år, og derfor synes jeg, at det er positivt at se, at folk prioriterer at styrke opsparingen og minimere risikoen for økonomiske overraskelser. Vi ser derfor, at danskerne gerne vil stå godt rustet – både gennem deres forsikringer og ved at have et økonomisk råderum”, lyder det fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør hos Gjensidige. 

Ads by MGDK