Forside Generelle nyheder Vild melding fra DMI: Her kan sneen vende tilbage til...

Vild melding fra DMI: Her kan sneen vende tilbage til Danmark

Vild melding fra DMI: Her kan sneen vende tilbage til Danmark
Zoran Ras / Shutterstock.com

Sneen kan snart være tilbage.

Lige nu læser andre

Et temmelig dybt lavtryk over det nordlige Sverige giver en kraftig tilstrømning af relativt kølig luft over Danmark.

Særligt i morgen- og formiddagstimerne bliver det blæsende og føles koldt, men i løbet af dagen bliver der også god plads til solskin og mere rolige vindforhold.

Sådan skriver DMI.

Blæsende start på torsdagen

Det har i nat været temmelig blæsende med vindstød af stormstyrke flere steder langs Vestkysten, og her i morgentimerne blæser det mange steder fortsat med over 10 m/s.

Med temperaturer, der her til morgen ikke ligger meget over 5 grader, kan det sagtens nippe i kinderne på vej ud ad døren.

Læs også

I takt med, at det førnævnte lavtryk langsomt bevæger sig videre mod nordøst, samtidig med at mere stabilt vejr presser på vestfra, vil vinden gradvist aftage i løbet af dagen.

Luftmassen er af polar oprindelse og derfor fortsat temmelig kølig, hvilket afspejles i temperaturer mellem 4 og 9 grader i vejrudsigten.

Med god plads til solskin og en aftagende vind vil der dog – særligt i eftermiddagstimerne – være mulighed for lidt forårsfornemmelser.

Solen står trods alt relativt højt på himlen her i slutningen af marts.

En enkelt byge mod sydvest?

Netop den kolde luft er trukket godt ned over Nordsøen – og over det fugtige og (relativt til luften) lunere hav er der gunstige betingelser for bygedannelse – særligt i Vadehavsregionen.

Læs også

Det er ikke utænkeligt, at der kan snige sig enkelte byger ind over de sydvestlige dele af Jylland.

Helt usandsynligt er det heller ikke, at bygerne kan få et mere vinterligt islæt i form af slud eller måske lidt sne.

Det ser dog mest ud til, at de vinterlige byger forbliver ude over havet, og hvis man støder på en byge i Jylland, vil det formentlig blot være en let regnbyge.

Ads by MGDK