Restskat kan hurtigt elimineres.
Lige nu læser andre
Originalkilden til artiklen her er her er tre år gammel, men nu hvor det igen er blevet tid til at få styr årsopgørelsen, kan den være til stor hjælp for en lang række danskere.
Årsopgørelsen for 2026 er tilgængelig nu.
Der er tilmed under en måned til, at der bliver udbetalt penge fra Skat, hvis man altså skal have penge tilbage.
Det er nok de færreste, der ligefrem håber på, at de skal sende penge tilbage til Skat, men selvom det er tilfældet for dig, så er det ikke utænkeligt, at du kan ende med at få penge udbetalt alligevel.
Det er en mand ved navn Søren et godt eksempel på.
Læs også
Vendte skattesmæk på 17.000 kroner
Da årsopgørelsen i 2021 blev gjort tilgængelig kunne Søren Thøgersen konstatere, at han stod til at skulle betale omkring 17.000 kroner tilbage i skat.
Her faldt han dog over Tax Helper, der påstod at kunne hjælpe ham med at tjekke fradragene efter.
Søren besluttede sig for at prøve platformen og kort tid efter havde TaxHelper fået vendt skattesmækket til en udbetaling på omkring 2.700 kroner grundet oversete skattefradrag.
Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse fra Tax Helper ApS.
De 5 fradrag, som TaxHelper oplever, flest går glip af
1. Det manuelle kørselsfradrag
Læs også
Det kan lyde som et af de fradrag, de fleste har styr på, når over en million danskere anvender det årligt.
Alligevel er det en af de største syndere, når det kommer til oversete fradrag.
En af grundene hertil er, at Skats oplysninger ikke nødvendigvis er rigtige. Det har Aske Buemann, der er direktør i Tax Helper, tidligere sat ord på:
“Vi oplever mange tilfælde, hvor Skat eksempelvis har udregnet en afstand til dit arbejde, der ikke passer med, den afstand man faktisk kører. Det sker ofte ved byer, hvor den hurtigste rute på en motorvej kan være længere end den korteste rute igennem byen. Her må man godt vælge den afstand, man faktisk kører frem for den korteste, som Skat ofte foreslår.”
2. Fradrag ved omlægning af lån og køb/salg af bolig
Læs også
Når det kommer til køb af ny bolig eller omlægning af lån, skal man være opmærksom på de gebyrer, man betaler til sin bank og realkreditinstitut, for der kan være flere tusinde kroner at hente i fradrag.
“Det er gebyrer som ‘garantiprovision’ og ‘differencerenter’, som folk selv skal indberette, hvor fradragene kan være op til 20.000 kroner. Disse fradrag er ret ukendte, og vi oplever meget sjældent at folk selv har indberettet dem.”
3. Alle tab på aktier kommer ikke automatisk med
Hvis man er en af de mange danskere, der har tabt penge på aktier det sidste års tid, så skal man være opmærksom på særligt én slags aktier.
De fleste aktiehandler bliver automatisk indberettet af den platformen man handler på, men én gruppe gør ikke.
Læs også
Det gælder de mindre aktier handlet på uregulerede børser f.eks. First North, såsom iværksættervirksomhederne Happy Helper, Freetrailer, Hove og Penneo.
Hvis man har haft et tab, skal man selv angive fradraget og det samme med gevinsten.
4. Renter lån optaget i Danmark hos en udenlandsk bank
Der er flere banker og finansielle udbydere, der ligner banker, som opererer i Danmark og dermed automatisk ville indberette ens renter til Skat.
Men der findes eksempler, hvor banken ikke formelt har ‘driftssted i Danmark’ og dermed ikke indberetter automatisk.
Læs også
Det omhandler blandt andet Ferratum og Bank Norwegian, der holder til i hhv. Malta og Norge. Disse renter skal man selv ind og lægge på årsopgørelsen – og der kan være tale om store beløb.
5. Rejser og kurser både i Danmark og uden for landet
Epinion har fundet, at næsten en million danskere hvert år går glip af rejsefradraget.
Har man været på kursus, rejse, konference eller lign. med sit arbejde, så kan der være fradrag at hente, selvom arbejdsgiveren har betalt alt mad og overnatning.
Det kan blive op til 5.000 kroner om ugen i fradrag, og det kræver primært, at man har overnattet ude og været væk i mere end 24 timer.