Forside Generelle nyheder Populære mærker forsvinder fra Nettos hylder: Gælder i hele landet

Populære mærker forsvinder fra Nettos hylder: Gælder i hele landet

Netto
marekusz / Shutterstock.com

Selvom mærkerne forsvinder, lever de videre.

Når man går gennem et supermarked, er det ikke altid lige til at gennemskue, hvilke specifikke produkter man skal putte i kurven.

Hylderne er fyldt med et hav af farver, navne og mærker, som hurtigt kan flyde sammen.

Mange vælger varer ud fra vane, mens andre går efter pris eller udseende. For nogle er det en sport at finde gode tilbud, mens andre bare vil hurtigt videre.

Flere danskere efterspørger derfor en mere enkel indkøbsoplevelse, hvor det er lettere at finde rundt mellem produkterne – og nu bliver ønsket imødekommet.

Samler mærker

Netto har besluttet at samle en lang række af sine egne varer under ét fælles brand.

Tiltaget bliver rullet ud fra september og skal gøre det mere overskueligt at handle i butikkerne.

Sådan skriver B.T.

Kæden har i dag mere end 50 forskellige mærker, som kun sælges i deres egne butikker.

Det har ifølge Netto gjort det svært for kunderne at gennemskue, hvilke produkter der faktisk er eksklusive.

Kristine Marie Thøgersen, der er kommerciel direktør i Netto, forklarer tanken bag ændringen.

“Det er ikke, fordi vi nødvendigvis har en ambition om at øge salget af private label. Ambitionen er i højere grad at gøre det nemmere og mere overskueligt for kunderne,”

Ved at samle varerne under få navne bliver det tydeligere, hvad der hører til kæden.

Forventningen er, at kunderne lettere kan finde deres favoritter og vende tilbage for at købe dem igen.

Bevarer favoritter

Det er dog værd at bemærke, at det ikke er alle private label-produkter, der forsvinder.

Nogle af de mest kendte navne får lov at fortsætte i deres nuværende form.

“Vi er særligt stolte af Øgo og Hello Sensitive – to brands, vi bevarer. Derudover beholder vi også vores Næmt-brand. Det gør det stadig overskueligt for kunderne at kunne vælge økologi, parfumefri produkter eller nem mad,” lyder det fra Kristine Marie Thøgersen.

Det nye design er endnu ikke offentliggjort. Kunder har dog været med til at forme det gennem feedback i flere omgange.

Ifølge Netto bliver der kun ændret på udseendet. Indholdet i varerne vil være det samme som før.

Ads by MGDK