Næste uge ser ud til at blive god.
Kølig luft strømmer i dag ned over Danmark.
Det giver en dag der mange steder starte med masser af sol, men i løbet af formiddagen vil skyer overtage pladsen på himlen.
Der vil dog fortsat være huller hvor sol kan kigge igennem. I eftermiddag kan der komme enkelte byger hist og her.
Det skriver DMI.
Op til 13 grader
Temperaturen kommer i dag kun op mellem 8 og 13 grader, hvor det bliver køligst Vestjylland.
Vinden kommer fra nordvest og vest og bliver op til jævn eller frisk, så den lidt lune jakke kan gøre stor glæde i dag.
Den kølige og ustadige vejr type ser ud til at fortsætte resten af ugen med en blandet landhandel af skyer, sol og regn.
Dog vil temperaturen stige en smule, som dagene går, men det bliver ikke ligefrem sommerligt.
Weekendvejret
Fredag bliver en blandet omgang med både byger og perioder med lidt eller nogen sol.
Bygerne ser især ud til at ramme den vestlige del af landet, mens andre steder kan få flere tørre perioder i løbet af dagen.
Temperaturen stiger til mellem 10 og 15 grader, mens natten bliver kølig med temperaturer ned mellem 3 og 8 grader. Enkelte steder kan det blive endnu koldere.
Vinden bliver svag til jævn fra sydvest og vest, mens der ved kysterne lokalt kan komme frisk vind.
Lørdag tegner lidt lysere med nogen sol de fleste steder og kun enkelte byger.
Natten til søndag ser også forholdsvis rolig ud med tørt og ret klart vejr mange steder i landet.
Dagtemperaturen holder sig mellem 10 og 15 grader, mens natten flere steder kan blive ganske kølig med temperaturer tæt på frysepunktet.
Søndag fortsætter det forholdsvis rolige forårsvejr med nogen eller en del sol i store dele af landet.
I løbet af dagen kan der dog trække flere skyer ind, og enkelte byger kan dukke op hist og her.
Temperaturen når op mellem 10 og 14 grader, mens natten igen bliver kølig med risiko for temperaturer tæt på frysepunktet enkelte steder.
DMI skriver, at der mandag og tirsdag påbegyndes en periode med tørt, stabilt vejr samt stigende temperaturer.
Dermed går der altså ikke specielt lang tid, før det sommerlige vejr er retur.