Forside Generelle nyheder DMI med trist melding: Så mange dage i streg kommer...

DMI med trist melding: Så mange dage i streg kommer det til at regne

regn, hagl
Shutterstock

Regnvejret bliver ikke kun hængende ugen ud…

Et lavtryksområde dækker en stor del af Nordeuropa, og kølig og ustabil luft strømmer ind over Danmark fra nordvest og vest.

De kommende dage vil således byde på fortsat ustadigt, køligt og ret vådt vejr. 

I dag bliver det skyet, og i perioder vil der være regn eller spredte byger til i landet, men til eftermiddag og i aften klarer det op med lidt eller nogen sol i de sydlige og sydvestlige egne.

Det bliver en kølig dag med temperaturer, der kun vil nå op mellem 7 og 12-13 grader – køligst i den nordøstlige del af landet.

Vinden bliver svag til jævn fra omkring vest eller fra skiftende retninger, mens der ved kysterne i den sydlige del af landet kan være op til frisk vind. 

Sådan skriver DMI.

Regnen dominerer ugen ud

Det er ikke kun i dag, at danskerne skal finde paraplyen frem.

Torsdag byder også på en våd omgang, da spredte byger vil trække ind over landet, og visse steder kan der endda falde både hagl og torden.

Temperaturen vil ligge mellem 8 og 13 grader, hvor Nordjylland bliver det koldeste område, mens de sydøstlige egne får det varmest.

Fredagen er ikke ligefrem sjovere. Den vestlige del af landet må døje med skyer og spredte byger, mens de østlige egne kan være heldige at få en smule sol at se.

Når weekenden skydes i gang lørdag, fortsætter det grå mønster med masser af skyer, byger og ustadigt vejr over det meste af Danmark.

Søndag ser ud til at give et lille afbræk med sol de fleste steder, men borgerne slipper ikke helt, da der stadig vil optræde enkelte byger i løbet af dagen.

Temperaturen sniger sig dog op på mellem 10 og 15 grader.

8 dage med byger

Når den nye arbejdsuge skydes i gang mandag, begynder dagen med tørvejr, men senest på eftermiddagen vil et nyt regnvejr bevæge sig ind over landet fra vest.

DMI skriver, at tirsdag og onsdag ligeledes bliver ustabile med stor risiko for ustadigt vejr, hvilket betyder, at borgerne reelt kigger ind i otte dage i træk med våde indslag.

Vejrtjenesten skriver dog, at den kølige og ustadige vejrtype er helt sikker, selvom den præcise timing og de nøjagtige mængder af nedbør stadigvæk kan skifte en smule i prognoserne.

Det er endnu meget usikkert, om vejret bliver mere stabilt, når vi kommer længere hen i næste uge.

Ads by MGDK