Forside Generelle nyheder Flere penge på vej til danske pensionister: Kan få op...

Flere penge på vej til danske pensionister: Kan få op til 21.300 kroner

Shutterstock
pensionist, penge

Det ville kunne mærkes i hverdagen.

Hverdagen byder ofte på regninger, der hurtigt kan presse budgettet til det yderste.

Når man ikke længere er en del af arbejdsmarkedet, kan det føles svært at finde penge til uforudsete udgifter.

De seneste år har desuden budt på store prisstigninger på alt fra madvarer til el.

Det mærkes tydeligt i pengepungen, når indkøbskurven skal fyldes op nede i supermarkedet.

Derfor falder økonomisk medvind som regel på et tørt sted for dem, der trænger mest.

Nu er der hjælp på vej til en stor gruppe borgere, der snart får mere luft i økonomien.

Det skriver Faglige Seniorer.

Mærkbar forskel venter

Regeringen har netop præsenteret en plan, der skal sikre flere penge mellem hænderne på landets dårligst stillede folkepensionister.

Forslaget indebærer et løft på 1.000 kroner til enlige og 2.000 kroner til par.

Nye beregninger fra tænketanken Cepos viser, hvad udspillet betyder i praksis.

Tallene slår fast, at et pensionistpar i den laveste indkomstgruppe aktuelt har 315.300 kroner til rådighed om året efter skat.

Med det nye udspil vil parret få 21.300 kroner ekstra at gøre godt med.

Det svarer til en stigning på 6,8% i deres disponible indkomst.

En enlig folkepensionist har typisk 203.800 kroner til rådighed årligt. Her vil håndsrækningen betyde 10.700 kroner ekstra, som samlet set giver et løft på 5,3%.

Til sammenligning vil en arbejderfamilie med to børn opleve en fremgang på 1,4%.

Familien har en disponibel indkomst på 642.400 kroner og opnår en skattelettelse på 8.700 kroner.

Håber på udvidelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvilke borgere der får glæde af pengene. Forslaget skal først besluttes formelt, hvorefter det skal forhandles på plads med de øvrige partier.

Et sandsynligt scenarie er, at pengene målrettes dem, der i forvejen modtager ældrechecken.

Tal fra ATP viser, at 265.730 personer ud af i alt 1.012.815 folkepensionister aktuelt modtager checken.

Det betyder, at udspillet rammer 26% af den samlede gruppe. Hos Faglige Seniorer følger man debatten, og landsformand Mette Kindberg hilser regeringens idé velkommen.

“Det er et vigtigt og sympatisk forslag. For der findes mange pensionister i Danmark, som har meget lidt at gøre godt med,” udtaler Mette Kindberg.

Hun opfordrer politikerne til at tænke bredere.

“Gruppen bør udvides til flere end dem, der modtager ældrecheck. Der er mange flere folkepensionister, der har brug for økonomisk hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen,” fastslår Mette Kindberg.

Ads by MGDK