Jesper Bengtson
Det er ikke alle, der mærker regeringens nye tiltag.
Det er blevet markant dyrere at være dansker i løbet af de seneste år, hvor priserne på helt basale fornødenheder skyder i vejret.
For eksempel er benzin og diesel steget voldsomt i pris, og det betyder, at flere borgere må vende hver en krone for at finde penge til at fylde tanken.
Regeringen har for nylig reageret på situationen og fremlagt en økonomisk håndsrækning, som skal lette presset på befolkningen.
Det er dog langt fra alle danskere, der får gavn af tiltaget.
Sådan skriver B.T.
Hjælp uden effekt
En af de danskere, som må spejde langt efter støtte, er folkepensionisten Else Svømmeholm.
Hun kører i en Suzuki Liana, der kører mellem 10 og 12 kilometer på en liter brændstof – og hun er én af dem, der for alvor har mærket de stigende priser.
Tidligere på året brugte hun 300 kroner om ugen på brændstof, men i dag er sagen en anden:
“Jeg bruger 400 kroner om ugen på benzin. For et par måneder siden var det 300 kroner om ugen, men priserne er jo steget ved standerne på tankstationerne,” udtaler pensionisten.
Det betyder, at hendes månedlige udgift til brændstof er steget fra 1.200 til 1.600 kroner.
Skatteministeriet meldte onsdag ud, at regeringen vil hæve kørselsfradraget midlertidigt resten af året.
Efterladt uden støtte
Den økonomiske hjælp er dog skruet således sammen, at folkepensionister og borgere på overførselsindkomst modtager 0 kroner. Det samme gælder for personer, der har under 12 kilometer til deres arbejdsplads.
“Det da ærgerligt ikke at være en del af dem, der får nogen af de ekstra penge til benzin dækket,” lyder det fra Else Svømmeholm.
Selvom hun er gået på pension, holder hun sig i gang med ubetalt arbejde. Hun bruger sin bil til at besøge ensomme borgere og hjælper desuden til i køkkenet hos fodboldklubben AC Horsens.
Det frivillige arbejde ligger langt fra hjemmet på landet, og den offentlige transport er ikke et reelt alternativ.
Rejsetiden ville blive alt for lang, hvis hun valgte at lade bilen stå i indkørslen.
