Forside Generelle nyheder Grev Nikolai åbner op om hård periode: “Det var virkelig...

Grev Nikolai åbner op om hård periode: “Det var virkelig en svær balancegang”

Grev Nikolai åbner op om hård periode: “Det var virkelig en svær balancegang”
IMAGO / Kristian Tuxen Ladegaard Berg

Tilbage i 2018 tog grev Nikolais liv en drejning.

Livet kan ændre sig fra den ene dag til den anden.

Flere af os kender følelsen af, at hverdagen pludselig bliver vendt på hovedet, fordi der sker noget uventet.

Det kan være alt fra en unik chance på karrierefronten til pludselig sygdom i den nære familie.

I et nyt afsnit af dokumentarserien på TV 2 fortæller grev Nikolai om foråret 2018, hvor han oplevede de to ting på samme tid.

En kaotisk uge

På daværende tidspunkt havde den unge mand pakket kufferten til en skiferie med vennerne, da hans farfar pludselig blev alvorligt syg.

Kort efter tikkede et opkald ind fra det britiske brand Burberry, som ville have Nikolai til casting i London med henblik på at gå på catwalken under modeugen.

Han valgte at takke ja til tilbuddet, og det blev startskuddet på en kaotisk uge, skriver Ekstra Bladet.

Prins Henrik sov stille ind den 13. februar 2018 i en alder af 83 år. Det resulterede i, at Nikolai måtte rejse hjem dagen efter, at han var taget til London, for at kunne deltage i sin farfars begravelse.

Kun to dage efter var han så på vej tilbage til England.

“Det var virkelig en svær balancegang at være helt oppe i det ekstatiske, helt nede i det sørgelige og så helt oppe i det ekstatiske igen,” forklarer Nikolai i dokumentaren.

Fokus på fremtiden

Beslutningen om at gennemføre modeshowet midt i den store sorg har han dog aldrig fortrudt:

“Jeg er superglad for, at jeg gjorde det, for jeg formåede at være til stede til begge dele samtidig,” siger han.

Siden de hektiske dage i London har modelkarrieren taget fart hos bureauet Scoop Models.

Sideløbende har han færdiggjort en kandidatuddannelse på Copenhagen Business School, hvilket har ført til et konsulentjob hos Dansk Erhverv.

Ads by MGDK