Forside Generelle nyheder DMI udsender kategori 1-varsel: Her kan du se, hvor det...

DMI udsender kategori 1-varsel: Her kan du se, hvor det rammer

Dark, Clouds, Rain, Sorte, Skyer, Regn
Shutterstock

DMI har udsendt et varsel.

Søndag dukkede der enkelte steder nogle flotte, store tordenbyger op, men det blev slet ikke til så mange byger som først antaget.

Mandag morgen er det skyet i den nordlige del af landet, og tidligt på morgenen har der været en enkelt kraftig tordenbyge over Kattegat.

I løbet af dagen trækker skyerne længere sydpå, og der kommer spredte regn- og tordenbyger, der lokalt kan give skybrud.

Sådan skriver DMI.

Kategori 1-varsel

Der er frem til mandag aften varsel for lokale skybrud for det meste af landet. Undtagelsen er det Nordlige og vestlige Jylland.

Der kan i forbindelse med kraftige tordenbyger falde 15 til 25 mm regn på 30 min. Tordenbygerne kan være ledsaget af hagl og kraftige vindstød.

I løbet af mandag morgen og formiddag er der flere steder i landet mulighed for regn- og tordenbyger, der lokalt kan give sjybrud, men i løbet af dagen aftager bygeaktiviteten fra nord, og mandag aften dør de sidste byger ud over den sydlige del af landet.

Regn- og tordenbygerne opstår i forbindelse med et lavtryk, over Sydskandinavien, som langsomt trækker mod syd.

Lavtrykket dannes i en såkaldt kuldepol, hvor temperaturen i de højere luftlag er noget koldere end omgivelserne.

Den kolde luft i højden får den varme luft ved overfladen til at stige til vejrs.

De to luftmasser vil gerne bytte plads, da kold luft er tungere end varm luft, men når det varme luft stiger til vejr, så vrides al fugtigheden ud af den, og det resulterer i disse kraftige tordenbyger.

Allerede fra i morgen, tirsdag, er der både sol og varme på programmet, og temperaturen begynder at komme op mellem 25 og 30 grader i dagene frem mod weekenden.

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK