Vejret bliver ikke ligefrem sommerligt i den kommende tid.
Meget ustabil luft trækker i fredag op over landet fra syd.
Det giver sig udslag i kraftige regn- og tordenbyger, som kan være hagl og kraftige vindstød. I eftermiddag kan bygerne blive så kraftige, at der lokalt dannes skybrud.
De kraftige tordenbyger vil kunne optræde i hele landet undtagen på Bornholm.
Til gengæld trækker et større regnområde op over øen natten til lørdag og vil formodentlig give op mod 20 mm regn.
Et skybrud er defineret som mere end 15 mm regn på 30 minutter.
Bygerne aftager i intensitet hen mod aften, når solens opvarmning af landjorden svækkes.
Uvejret har fået DMI til at udsende et varsel for skybrud, som danskerne skal være opmærksomme på.
Det skriver DMI.
Køligere vejr på vej
Fredag bliver den sidste dag med meget varme og temperaturer op mod de 28 grader flere steder, men allerede i aften vil køligere luft bevæge sig ind over landet fra vest og få temperaturerne til at dale.
Hedebølgen slipper sit tag, og varslet om hedebølge ophører fredag aften.
Vejromslaget til køligere vejr betyder, at vi kan se ind i periode med mere ustadigt vejr med en blanding af sol, skyer regnbyger til tider blæsende og dagtemperaturer omkring 20 grader.
Det ser ud til at fortsætte hele næste uge, hvor det kommer til at regne en del.
I skrivende stund viser DMI’s prognoser ikke noget om, hvornår vejret igen bliver sommerligt – men mon ikke vi får mere sol lidt senere på sæsonen.